1923-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 29-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 25. februar 2009 med smerter i næsten alle tænder. Af journalen fremgår det, at patienten var grædende af smerte og havde taget smertestillende medicin og spist flydende kost i to måneder. Patienten oplyste, at der havde specielt været problemer efter fjernelsen af visdomstænderne. Efter undersøgelse med røntgen og vitalitetstest blev det konkluderet, at tænderne 5+ og -7 er årsag til smerterne. Ved oplukning af tænderne samme dag kunne det konstateret, at tændernes nerve er kraftigt påvirket. Tænderne blev derfor rodbehandlede efterfølgende. På grund af smerter henvendte patienten sig på Tandlægeskolen, hvor rodbehandlingerne blev kontrolleret med røntgen. Der blev konstateret behandlingskrævende rodfyldningsoverskud såvel på tanden 5+ som på tanden -7. Tænderne blev derfor kirurgisk rodbehandlet hos specialtandlæge den 23. marts 2009. Af operationsbeskrivelsen fremgår det, at der på tanden 5+ var overskud af rodfyldningsmateriale i kæbehulen og dette blev fjernet. Desuden blev tænderne 5+ og -7 rodamputerede og forseglet med et fyldningsmateriale på den amputerede overflade. Overskud omkring tanden -6 bagudvendende rod blev ligeledes fjernet. Ved sutur-fjernelsen den 30. marts 2009 havde patienten fortsat smerter.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. februar 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Codan fandt, at der er udført en kirurgisk rodbehandling af tænderne 5+ og -7 uden tegn på påført skade.

Codan fandt derfor, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed en erstatningsberettigende skade. Der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Codan fandt endvidere, at de smerter, som patienten har haft i forbindelse med den udførte behandling, ikke ligger udover, hvad man med rimelighed må tåle i forbindelse med den pågældende tandbehandling. Desuden er kravet om sjældenhed og alvorlighed set i forhold til behandling af patientens grundlidelse ikke opfyldt.

Codan fandt, at det ikke er overvejende sandsynligt, at smerterne har årsag i den oprindeligt udførte behandling, da patienten fortsat har smerter også efter en konkrete behandling hos tandlægen er afsluttet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 23. februar 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Der er flere sager i det samlede behandlingsforløb. Nævnet har ikke haft mulighed for at tage stilling til udtrækningen af tænderne 6+, +5 og +6, da der ikke er indgivet anmeldelser vedrørende disse, således at de involverede tandlæger ikke har haft mulighed for at udtale sig herom.

I relation til samtlige sager finder nævnet, at der ikke er grundlag for tilkendelse af godtgørelse for svie og smerte, da grundlidelsen – atypiske ansigtssmerter – må anses for at være hovedårsag til de fortsatte smerter. Behandlingerne har været et forsøg på at afhjælpe disse smerter, og det har vist sig, at dette ikke lykkedes. Selve den omstændighed, at en given behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand. Der er ikke grundlag for at antage, at behandlingerne i sig selv har forværret smerterne eller forlænget den periode, hvori der har været smerter.

Nævnet finder endvidere ligesom Codan, at den kirurgiske rodbehandling af tænderne 5+ og -7 er udført bedst muligt uden tegn på påført skade. Patientens tandstatus er derfor ikke forringet som følge af den udførte behandling. Nævnet finder i den forbindelse vedrørende tanden -7, at der ikke med sikkerhed kan konstateres 2 rodkanaler i den bagudvendende rod, hvorfor der var indikation for at foretage kirurgisk rodbehandling uden forudgående rodbehandling igennem kronen.

Nævnet finder desuden, at der er intet i journalen eller i de anatomiske forhold, der tyder på, at der skete en blotlæggelse af nervus alveolaris inferior sinister (i sagen omtalt som nervus mandibularis) i forbindelse med den kirurgiske rodbehandling.

Nævnet finder derfor, at der heller ikke kan tilkendes godtgørelse for varigt mén, da patienten havde de samme gener forud for behandlingerne. Nævnet finder i den forbindelse, at det forhold, at tænderne 5+ og -7 mistes, ikke har årsag i de udførte kirurgiske rodbehandlinger.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet § 19, stk. 1.