1934-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der fik indledt rodbehandling af tanden +6 den 3. november 2010 på grund af smerter og tandbyld. Under udrensning af rodkanalerne opstod der formodning om mulig parietal perforation. Den 17. november 2010 blev der konstateret parietal perforation i furcaturen, og den 1. december 2010 var tanden flækket på langs. Tanden blev derfor trukket ud.

Patienten ønsker nu erstatning for den mistede tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. maj 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at der har været tale om langsgående infraktion. Denne infraktion er med overvejende sandsynlighed årsag til, at der opstår necrose og tandbyld, ligesom revnen med overvejende sandsynlighed er årsag til, at tanden revner på langs.

Codan fandt derfor, at uanset at der skete en parietal perforation under behandlingen den 3. november 2010, har denne ikke haft afgørende betydning for tabet af tanden. Derimod er det Codans vurdering, at grundlidelsen revnedannelse er årsag til, at tanden mistes.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 5. maj 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +6 mistes som følge af tandens grundlidelse i form af revner og ikke den udførte tandbehandling. Det forhold, at der eventuelt er sket en skævboring, har således ikke med overvejende sandsynlighed medført tandnervens død, tandbyld og at tanden til sidst flækkede.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.