1944-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge siden 1978. Af journalmaterialet fremgår det, at der regelmæssigt er foretaget undersøgelse og tandrensning, mens der ikke med systematiske intervaller er taget over-sigtsrøntgenbilleder. Dog er der taget 24 kontakt røntgenoptagelser i perioden. Efter skift til ny tandlæge blev der konstateret meget stort behov for behandling af paradentose.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. marts 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tandlægens journalføring er meget sparsom ført. Der ses ikke indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser, måling af tandkødslommerne eller behand-lingsmæssige overvejelser. I perioden frem til 2010 er der ikke med systematiske intervaller foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv.

Codan fandt endvidere, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige forsøm-melser har medført, at patienten med overvejende sandsynlighed har udviklet et relativt større fæstetab inden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat tidligere. Dette har medført behov for en mere intensiv parodontosebehandling og omhyggelig rensning af rodfladerne, muligvis kombineret med kirurgisk parodontosebehandling med henblik på eliminering af de fordybede tandkødslommer.

Codan fandt, at bedst mulig behandling gennem årene havde indebåret tidlig diagnostik og dækkende behandling af parodontoselidelsen allerede i 2004. Behandlingen ville have indebåret udvidet parodontosebehandling kombineret med dybdetandrensning. Hertil kontrolundersøgelser og eliminering af fordybede tandkødslommer.

Forsikringen dækker derfor udgifterne i det omfang, at den forsømmelige diagnostik og behandling har medført negative konsekvenser for tændernes prognose og/ eller en større behandling end, den, der var nødvendig under alle omstændigheder som følge af grundlidelsen. Der skal dog foretages fradrag i erstatningen til parodontosebehandling svarende til de udgifter, som patienten har sparet gennem årene ved det forhold, at patienten ikke har fået udført den nødvendige optimale behandling. Fradraget er fastsat til 6.000 kr.

Codan fandt dog, at der ikke kan ydes erstatning til fremtidige udgifter til vedligehold-ende parodontosebehandling, da disse udgifter en konsekvens af grundlidelsen paro-dontose og ikke den påførte skade. Desuden kan de afholdte udgifter til den allerede foretagne kirurgiske parodontal behandling i alt 18.000 kr. ikke dækkes, da dette ikke kan anses for den tandlægefagligt korrekte behandling i situationen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 23. marts 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet tiltræder Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose var iværksat rettidigt. Patient-forsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 3.000 kr.

Nævnet finder ikke, at der er grundlag for at godkende flere af de fremsendte regninger end dem, Codan har godkendt. Der kan ikke ydes erstatning for udgifterne til den allerede foretagne kirurgiske parodontalbehandling på i alt 18.000 kr., da forholdene ikke indicerede denne behandling, som det er beskrevet i Codans afgørelse.