Skip to content

1950-11

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenøvnet har på et møde den 21. december 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 2. maj 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der den 24. september 2010 skulle have foretaget rodspidsamputation af tanden 4+. Ved en fejl blev der tillige foretaget rodspidsamputation af tanden 5+. Tanden 5+ blev efterfølgende færdigbehandlet uden udgift for patienten.

Patienten søger nu om erstatning for denne fejlbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. maj 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tanden 5+ fejlagtigt blev rodspidsamputeret den 24. september 2008, men den 16. marts 2010 var der ikke sket negativ konsekvens af rodspidsamputationen, da der ikke kunne diagnosticeres sygdom ved tanden. Dette fremgår af journalen og røntgenbillede af 9. februar 2010. Der er dermed ikke sket en skade, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 2. maj 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede af 9. februar 2010 viser, at der forud for den fejlagtige fjernelse af 6,5,4+ ikke var tegn på destruktion af kæbeknoglen, som kunne stamme fra operationen i forbindelse med rodspidsamputationen af 5+.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

 


For så vidt angår Deres eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for den efterfølg-ende behandling skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge. Ved uenighed herom skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for Regionstandlægenævnet, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor De kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor de påklagede behandlinger blev udført.