Skip to content

2046-11

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. april 2012 ændret Codans afgørelse af 15. september 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig mand, der den 10. september 2010 tabte kronen og stiftopbygningen på tanden 4-. Det blev derfor aftalt, at kronen skulle omgøres uden beregning efter forudgående rodbehandling. I forbindelse med rodbehandlingen samme dag knækkede rodfilen ca. 10 mm nede i rodkanalen, hvilket tillige ses på røntgen taget samme dag, hvor det kunne konstateres, at filen nåede ned i rodspidsområdet. Den 22. september 2010 blev tanden rodfyldt. Ved kontrol den 21. juni 2011 blev konstateret, at rodfyldningen kun var ca. 4mm på grund af den knækkede rodfil. Tandlægen fandt derfor, at tanden ikke var egnet til fremstilling af ny krone, da det ikke var muligt at isætte stift. Det blev derfor besluttet at fjerne roden og erstatte den med en implantatbåret krone.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgiften hertil.

I brev af 15. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med rodbehandlingen af tanden 4- knækkede en rodfil, og denne hændelse anses som omfattet af lovens § 20, stk. 1, nr. 2, hvis dette forhold har forårsaget en skade.

Codan fandt dog, at der ikke er tegn på, at den knækkede rodfil har haft negative konsekvenser for tanden 5- i form af behandlingskrævende betændelse, og dermed er der ikke sket en skade.

Codan fandt endvidere, at som forholdende fremgår på røntgen vil man kunne etablere en stift længde på 8 mm eller lidt længere end den kommende krones højde. Dette opfylder gældende regler.

Codan fandt desuden, at selve resttandsubstansen over knogleniveau giver mulighed for etablering af en tilstrækkelig ferrule, der sammen med en stiftopbygning kan fastholde en krone. Skulle man ønske en længere stift, vil dette antageligt kunne ske ved med forsigtighed at fjerne lidt af den retinerede rodfil. Dette kræver dog forsigtighed, da der ses en rodfure p rodens mesiale side. Skulle der i den forbindelse ske en parietal perforation, vil denne være en konsekvens af, at denne tands rodanatomi ikke tillader etablering af en længere sigt, hvilket diskvalificerer kronebehandlingen og kun levner tandekstraktion og implantatisættelse som den eneste forudsigelige behandlingsmulighed. Der vil derfor ikke være tale om en skade i lovens forstand.

Codan fandt i øvrigt, at rodbehandling af en tande med oblitereret rodkanal vil derfor altid være forbundet med større risiko for komplikationer i form af manglende succes med rodbehandlingen og rodspidsbetændelse eller rodfil fraktur med risiko for betændelse. Der er derfor ikke i lovens forstand sket en skade i denne forbindelse, da det er en komplikation, som er forudsigelig med en hyppighed større end 2%.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode er alene et spørgsmål mellem tandlægen og patienten. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med rodbehandlingen af tanden 4- knækkede en rodfil, og denne hændelse anses som omfattet af lovens § 20, stk. 1, nr. 2, hvis dette forhold har forårsaget en skade.

Codan fandt dog, at der ikke er tegn på, at den knækkede rodfil har haft negative konsekvenser for tanden 5- i form af behandlingskrævende betændelse, og dermed er der ikke sket en skade.

Codan fandt endvidere, at som forholdene fremgår på røntgen, vil man kunne etablere en stiftlængde på 8 mm eller lidt længere end den kommende krones højde. Dette opfylder gældende regler.

Codan fandt desuden, at selve resttandsubstansen over knogleniveau giver mulighed for etablering af en tilstrækkelig ferrule, der sammen med en stiftopbygning kan fastholde en krone. Skulle man ønske en længere stift, vil dette antageligt kunne ske ved med forsigtighed at fjerne lidt af den retinerede rodfil. Dette kræver dog forsigtighed, da der ses en rodfure på rodens mesiale side. Skulle der i den forbindelse ske en parietal perforation, vil denne være en konsekvens af, at denne tands rodanatomi ikke tillader etablering af en længere stift, hvilket diskvalificerer kronebehandlingen og kun levner tandekstraktion og implantatisættelse som den eneste forudsigelige behandlings-mulighed. Der vil derfor ikke være tale om en skade i lovens forstand.

Codan fandt i øvrigt, at rodbehandling af en tand med oblitereret rodkanal vil altid være forbundet med større risiko for komplikationer i form af manglende succes med rodbehandlingen og rodspidsbetændelse eller rodfil fraktur med risiko for betændelse. Der er derfor ikke i lovens forstand sket en skade i denne forbindelse, da det er en komplikation, som er forudsigelig med en hyppighed større end 2%.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode er alene et spørgsmål mellem tandlægen og patienten. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at den knækkede rodfil ikke kan fjernes, således at der kan skabes en tilstrækkelig forankring i tanden ved stiftisættelse. Den knækkede rodfil er dermed årsagen til, at tanden 4- mistes. Der kan derfor ydes erstatning til implantatbåret krone som anslået i et udateret behandlingsoverslag på i alt 19.736,36 kr. Der skal dog foretages fradrag for udgiften til opbygning der er en følge af den oprindeligt planlagte rodbehandling. Denne er skønsmæssigt fastsat til 2.500 kr. Patientforsikringen alene dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som De skulle have afholdt under alle omstændigheder. Regning efter endt behandling skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet§ 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1,  nr. 2.