2050-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig mand, der den 3. april 2006 fik ordineret antibiotika mod betændelse og smertestillende medicin mod smerter. Den 12. april 2006 blev tanden 8- fjernet ved et kirurgisk indgreb. På grund af smerter fra operations-området 8-, henfald af nerven i tanden 7- og opløsning af roden blev tanden 7- trukket ud den 8. maj 2006. Da patienten fortsat havde smerter blev tanden 8+ trukket ud den 10. maj 2006. I perioden fra den 19. maj og frem til den 17. oktober 2006 havde patienten ubehagsgener, og der blev forsøgt behandling med flere antibiotika-kure. Den 9. juli 2007 havde patienten stadig smerter, men objektivt og radiologisk kunne der ikke konstateres negative fund. Den 22. november 2007 blev patienten undersøgt på sygehus, og der blev stillet diagnosen ”atypiske ansigtssmerter”. En knoglescintigrafi fra den 5. december 2007 viste opladning i knoglen i højre side, og det blev derfor indledt en antibiotika-kur. På trods af fornyet antibiotika-kur var der ingen effekt, og den 14. august 2008 fik patienten oplyst, at der ikke var yderligere muligheder for behandling. En udtalelse fra anæstesiolog dateret den 26. oktober 2010 fastslår, at patienten har et ”regionalt smertesyndrom”, og der foreligger ingen mulighed for behandling bortset fra medicinsk.

Patienten søger nu om erstatning for tab af to tænder samt smerter siden tandudtræk-ningen den 12. april 2006.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patienten allerede forud for behandlingen i 2006 havde smerter, og det var netop derfor, at der blev indledt behandling. Den påvirkning, der muligvis er sket af nerverne i området, kan derfor ikke med overvejende sandsynlighed henføres til den udførte behandling, men skyldes negative påvirkninger fra den forudbestående tilstand.

Codan fandt endvidere, at røntgen og journal godtgør, at tænderne 8+,8- og 7- er fjernet på et fagligt korrekt grundlag. Tabet af tænderne i underkæben kan henføres til betændelse, vandret lejring og opløsning af roden og tanden i overkæben havde ingen funktionel betydning.

Codan fandt desuden, at det kan diskuteres, hvorvidt tandens beliggenhed og tætte relation til nervekanalen burde have foranlediget yderligere røntgenoptagelser i andre projektioner, men i den aktuelle situation er det vurderet, at der ved det foreliggende røntgenbillede er indhentet tilstrækkelig viden til at indlede operativ behandling.

Codan fandt, at operationen, der blev udført den 12. april 2006, er beskrevet i journalen og har været udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt også, at grundlaget for udtagning af tanden 7- den 8. maj 2006 var absolut og i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper.

Der var således en absolut og ufravigelig indikation for udtagning af tænderne 8-,7- og 8+, og tændernes relation til nabostrukturerne var belyst med røntgen. I øvrigt fandt de øvrige bestemmelser i § 20, stk. 1, nr. 3-4 heller ikke at være opfyldt. Der er derfor ikke sket en behandlerpåført skade, og der kan ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at der ikke var indikation for udtrækning af tanden 8+. Der kan derfor ydes en godtgørelse på 2.500 kr. for tab af tanden 8+.

Nævnet finder endvidere, at der i forbindelse med bortoperation af tanden 8- er sket en skade på nerven i området, og der kan ydes en godtgørelse for varigt mén på 10% jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt A.1.4.1., da der ved den objektive undersøgelse blev konstateret en sumscore på 2 point i forhold til den raske sides 21 point samt når det samlede smertebillede tages i betragtning. Sagen hjemvises til Codan med henblik på endelig opgørelse af godtgørelsens størrelse incl. renter.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tænderne 8- og 8+ i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Nævnet finder i øvrigt ligesom Codan, at der var klar indikation for udtrækning af tanden 8-, som med overvejende sandsynlighed er udført bedst muligt under de givne omstæn-digheder, ligesom nævnet finder, der var en absolut indikation for fjernelsen af 7-.