2057-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge siden 1998 for undersøgelse og behandling. Der er løbende behandlet med fyldninger, rodbehandling af 6- i 1998, 5+ i 2003 og +7 i 2004. Desuden er der behandlet for paradentose i overkæben, specielt regio 5,4+, og tanden +2 er erstattet med bro fra +1 til +3. Den 18. maj 2005 konsulterede patienten tandlægen efter et faldtraume (væltet på cykel). I den forbindelse blev det noteret, at tanden 1+ var slået ud, rodfraktur af 3+, kronefraktur 2+ uden kommunikation til tandnerven samt at bro fra +1 til +3 og krone 4+ var mistet. Der blev foretaget akutbehandling i form af midlertidige restaureringer og recementering fra broen fra +1 til +3. Efterfølgende blev tanden 1+ rodbehandlet. I 2006 blev ny krone til tanden 4+ og ny bro fra +1 til +3 cementeret. Den 21. december 2006 blev det konstateret, at tanden 6- var knækket mellem rødderne. Den 13. februar 2007 blev der derfor foretaget oplukning mellem rødderne, der så skulle fungere enkeltvis. Den 20. marts 2007 blev det konstateret, at tanden 3+ var avital og løs. Tanden blev derfor fjernet, og der blev fremstillet bro fra 4+ til 1+ med tænderne 4,2,1+ som bropiller. Tanden -5 blev rodbehandlet i juni 2007 på grund af betændelse i tandnerven. Ved kontrol den 23. oktober 2007 blev der konstateret dårlig heling efter fjernelse af tanden 3+. Den 21. november 2007 var tanden -4 knækket, hvilket behandles med plast. I januar 2008 blev rodfyldningen i tanden 5+ revideret på grund af smerter. Der var besvær med infektionskontrol, hvorfor det blev anbefalet at trække tanden 5+ ud ved symptomer. Der var stadig dårlig heling ved tanden 3+, og patienten udtrykte utilfredshed med udseendet af tanden 3+. Den 8. juli 2008 blev der konstateret fistel ved tanden 5+, som efter aftale skal trækkes ud ved symptomer. Der blev ligeledes konstateret rodspidsbetændelse ved tanden +1, som derfor skulle rodbehandles. Patienten ønskede imidlertid at vente med dette. Den 8. september 2008 knækkede tanden +7, der var forsynet med én stor amalgamfyldning. Den 8. december 2008 blev der indledt rodbehandling af tanden +1, hvor tandnerven var død. Tanden 5+ blev desuden trukket ud. I 2009 konsulterede patienten anden tandlæge med henblik på vurdering af muligheden for implantatbehandling. Patienten overgik til anden tandlæge for videre behandling. Den 20. maj 2009 konstaterede ny tandlæge, at broen i højre side af overkæben var løs af 2. grad, og at broen i venstre side af overkæben var løs af 1. grad. Desuden var tænderne +4 og +5 løse af 1. grad. Røntgen beskrives med rodfraktur 4+ og rodspidsbetændelse på +4. Der blev derfor fremsat behandlingsplan for ny behandling af patienten efter traumet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til at få tænderne bragt i orden samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der er ingen indikationer på, at behandlingen fra 1998 til 2005 ikke har været bedst mulig. I 2005 var patienten ude for større tandtraume, og behandlingen heraf var omfattende og gav ikke tilfredsstillende resultat på grund af indtrufne kompli-kationer. Der er ingen indikationer på, at behandlingen efter traumet ikke har været bedst mulig.

Codan fandt endvidere, at den behandling, der nu er fundet nødvendig, er en følge af uforudsigelige følger af traumet eller en følge af, at en i øvrigt korrekt behandling ikke er lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke er lykkedes, er ikke en erstatningsberettig-ende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at den udførte brobehandling i venstre side af overkæben kan omgøres på samme betingelser som forud for de oprindelige behandlinger. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. For så vidt angår brobehandlingen i højre side er årsagen til tab af broen, at den ikke havde tilstrækkelig forankring på grund af svæk-kelse af tanden 4+. Den nu nødvendige behandling svarer derfor til den, der oprindeligt skulle være udført. Dermed foreligger der ingen skade, men kun spørgsmål om tilbage-betaling af honorar for brobehandlingen, hvilket er afgjort af Landstandlægenævnet.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.