Skip to content

2064-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 15. maj 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 29. august 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig mand, der den 4. december 2009 henvendte sig hos tandlægen for vurdering af mulighed for implantat baseret protetik. Tandlægen fandt, at tandmangel 7,6,5- var meget påkrævet, hvor der sås gode antagonister. Tanden 6- var tidligere ekstraheret, og bro var afkortet, hvilket medførte to usikre extensionsled. Det blev anbefalet at isætte to implantater regio 6,5- i undermunden. Den 8. december 2009 blev der foretaget kirurgisk isættelse af to implantater i regio 7,6-. Desuden blev der konstateret caries i 3- i et sådan omfang, at tandens prognose var meget dårlig. Den 14. december 2009 blev broen i underkæben skåret over i midten af fortandsrækken, og højre sides tænder kunne umiddelbart tages ud, da det konstateres, at der var sket løsning mellem 3- og broen. Tanden 3- blev herefter trukket ud den 21. december 2009. Den 28. december 2009 henvendte patienten sig med smerter i venstre side af under-kæben regio 7,6- samt smerter ved tanden +6. For en sikkerheds skyld blev der givet penicillin. Den 11. januar 2010 klagede patienten over smerter fra +6, og der blev anbe-falet ekstraktion og implantatløsning. Den 12. januar 2010 blev tanden +6 trukket ud samt ….. Patienten blev samtidig henvist til specialtandlæge for at få fremstillet en provi-sorisk protese til overkæben. Den 19. januar 2010 blev der foretaget en 3D scanning af kæberne, som viste, at det bagerste implantat regio 7- perforerede knoglevæggen ind mod tungen, således at der i yderste 2mm af implantatets ende på tungespidsen ikke var knogledække. Desuden kunne implantatet mærkes med fingeren. Den 26. januar 2010 fik patienten en smileprotese til underkæben. Det overvejes om implantatet udgjorde en risiko og burde fjernes, men en professor anbefalede, at implantatet blot blev siddende. Den 30. januar 2010 klagede patienten over smerter fra regio +6, hvor et lille sekvester blev behandlet. Den 2. februar 2010 var der fortsat smerter, men der sås umiddelbart pæn heling og intet pus. Ved kontrol den 11. februar 2010 havde patienten været hos en specialtandlæge, som ligeledes anbefalede at bevare implantatet regio 7-. Specialtand-lægen foreslog endvidere en behandlingsplan med 3 yderligere implantater i underkæben regio 3,1-2, som herefter skulle danne bropiller sammen med de to indsatte implantater regio 7,6- for en ny bro. Endvidere skulle der isættelse implantater i venstre side af over-kæben til en ny bro. Patienten skiftede herefter tandlæge til specialtandlægen.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén som følge af implantatet, der perforeret oralt med ukendt prognose og risiko.

I brev af 29. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der nu er ingen gener eller komplikationer som følge af, at implantatets ende har perforeret knoglen. Desuden har to specialtandlæger tilrådet, at implantatet bevares i dets nuværende placering. Der er således på det foreliggende ikke sket en skade i lovens forstand.

Codan fandt endvidere, at hvis implantatet ønskes fjernet på et senere tidspunkt, vil implantatet kunne fjernes og et nyt implantat vil kunne isættes samme sted på samme præmisser nu som tidligere.

Codan fandt, at behandlingen med implantat/ implantatbehandlingsplanlægningen muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der nu er ingen gener eller komplikationer som følge af, at implantatets ende har perforeret knoglen. Desuden har to specialtandlæger tilrådet, at implantatet bevares i dets nuværende placering. Der er således på det foreliggende ikke sket en skade i lovens forstand.

Codan fandt endvidere, at hvis implantatet ønskes fjernet på et senere tidspunkt, vil implantatet kunne fjernes og et nyt implantat vil kunne isættes samme sted på samme præmisser nu som tidligere.

Codan fandt, at behandlingen med implantat/ implantatbehandlingsplanlægningen muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at implantatbehandlingen regio 7- kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at implantatbehandlingen ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Særlig med hensyn til perforationen i noglevæggen finder nævnet, at denne ikke har haft negative konsekvenser for Deres tandstatus, og at den dermed ikke har ændret behovet for behandling. Der er derfor heller ikke for denne del sket en erstatningsberettigende skade i henhold til loven.

Nævnet tiltræder således i det hele Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.