2073-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten henvendte sig med gener og let hævelse i regio 4+ den 21. januar 2009. I den forbindelse blev der diagnosticeret en resorption i tanden 4+, som derfor blev trukket ud dagen efter.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. april 2009 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at der i tanden 4+, som tidligere var fyldningsbehandlet, var en infektion og rodspidsbetændelse, som kunne være behandlet med rodbehandling, opbygning og krone.

Codan fandt i den forbindelse, at denne behandling med overvejende sandsynlighed ville have bevaret tanden 4+ på længere sigt. Behandlingen med fjernelse af tanden 4+ har derfor ikke været bedst mulig.

Forsikringen betaler derfor efter regning rimelige udgifter til erstatning af tanden 4+ med implantatbåret krone, dog med fradrag for udgifterne til rodbehandling, opbygning og krone, i alt 9.500 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Den af Codan trufne afgørelse af 1. august 2011 stadfæstes, dog med ændret begrundelse.

Det fremgår således, at sagen drejer sig om erstatning for tabet af tanden 4+.

De anker over, at Codan har afvist at betale erstatning for tabet af tanden 4+, da der den 1. november 2010 er fremstillet bro til erstatning af 4+. De har desværre misforstået kommandovejen og anmoder derfor om, at der pr. conduite udbetales erstatning. De oplyser i den forbindelse, at der ikke er blevet fremsendt regninger til patienten vedrørende behandling af tanden 4+, fordi patienten efter skadens indtræden blev lovet vederlagsfri videre behandling.

Patientens ret til erstatning er betinget af, at skaden faktisk har medført udgift for patienten til udbedring af skaden. Da dette efter det oplyste ikke har været tilfældet, er der følgelig ikke ret til erstatning, og Codans afgørelse af 17. april 2009 om erstatning er dermed bortfaldet.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.