Skip to content

2075-11

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 15. maj 2012 ændret Codans afgørelse af 21. oktober 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 23. februar 2007 ønskede tanden +5 erstattet efter at have mistet den. Der blev drøftet behandling med implantat eller bro regio +5. På grund af en beskeden mængde knogle regio +5 blev brobehandling-en foreslået. Den 10. september 2007 blev der foretaget præparation til +4 og +6 til bro. Der blev herefter fremstillet en metalkeramikbro med bropillerne +4 og +6 og med mellemleddet +5. Broen blev cementeret den 24. september 2007. Den 9. december 2008 havde patienten haft svage udefinerbare symptomer i nogen tid fra tanden +7. Der blev derfor foretaget rodbehandling og den 12. januar 2009 blev der foretaget rodfyldning samt glasionomerfyldning. Den 26. februar 2009 havde patienten fortsat symptomer fra tanden +7, og der blev konstateret fraktur palatinalt, som lappes. Den 16. september 2009 viste røntgen apikal opklaring på palatinal/ distal rod. Patienten blev derfor henvist til kirurgisk revision af rodbehandlingen hos anden tandlæge, som blev foretaget i december 2009 og igen i maj/ juni 2010 ? På grund af fortsatte gener fra tanden +7 blev den trukket ud den 27. januar 2011. I juni 2011 blev der diagnosticeret en resorption på tandroden på bropillen +6. Desuden blev det konstateret ved røntgenbillede taget samme dag, at der ses en stor vævsdestruktion omkring tanden +6’s mod ganen vendende rod. Tanden +6 samt broleddene +5, +6 måtte derfor fjernes. Der er nu planer om behandling med implantater regio +5,6.

Patienten søger om erstatning for tabte tænder.

I brev af 21. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at udviklingen af en ekstern resorption i en tand er en hændelig komplika-tion, som skyldes lokale forhold i knogle og tand. Diagnosticeringen af en sådan kan være særdeles vanskelig og er oftest relateret til røntgenundersøgelse.

Codan fandt endvidere, at tanden +6 med overvejende sandsynlighed ville være mistet, også selv om tanden blot var blevet kronebehandlet, og der var indsat implantat regio +5. Den behandling, som nu skal foretages, er den samme, som hvis implantatet +5 var sat ind fra behandlingens start, og tanden +6 var mistet senere, nemlig implantatbårne kroner regio +5,6.

Codan fandt desuden, at tanden +7 mistes som følge af grundlidelsen caries og den svækkelse, som denne har betydet for tanden +7.

Codan vurderede, at de udførte behandling er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, og at der dermed ikke er sket en erstatningsberettigende skade som følge af den udførte behandling.

Hvorvidt den udførte behandling med bro har levet op til forventningerne er alene et spørgsmål mellem behandlende tandlæge og patienten. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes et civilt søgsmål mod tandlægen.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at udviklingen af en ekstern resorption i en tand er en hændelig komplika-tion, som skyldes lokale forhold i knogle og tand. Diagnosticeringen af en sådan kan være særdeles vanskelig og er oftest relateret til røntgenundersøgelse.

Codan fandt endvidere, at tanden +6 med overvejende sandsynlighed ville være mistet, også selv om tanden blot var blevet kronebehandlet, og der var indsat implantat regio +5. Den behandling, som nu skal foretages, er den samme, som hvis implantatet +5 var sat ind fra behandlingens start, og tanden +6 var mistet senere, nemlig implantatbårne kroner regio +5,6.

Codan fandt desuden, at tanden +7 mistes som følge af grundlidelsen caries og den svækkelse, som denne har betydet for tanden +7.

Codan vurderede, at de udførte behandlinger er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, og at der dermed ikke er sket en erstatningsberettigende skade som følge af den udførte behandling.

Hvorvidt den udførte behandling med bro har levet op til forventningerne er alene et spørgsmål mellem behandlende tandlæge og patienten. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes et civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 3. maj 2007 viser caries på tanden +7’s bagud-vendende flade, som ifølge journalen først blev diagnosticeret den 9. december 2008, hvor tanden var knækket. Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af den forsinkede diagnosticering af cariesangrebet. Der kan derfor ydes erstat-ning for udgifterne til implantat regio +7 men med fradrag for plastopbygning og krone. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og ikke udgifter, der skulle være afholdt under alle omstændigheder. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden +7 i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet§ 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Nævnet finder i øvrigt ligesom Codan, at tanden +6 med overvejende sandsynlighed ville være mistet som følge af grundlidelsen resorption, også selv om tanden var blevet kronebehandlet, og der var indsat implantat regio +5. Der er derfor ikke sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden +6.