2078-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge for undersøgelse og tandrensning siden 1998. Der er alene foretaget behandlinger for caries med plastiske fyldningsmaterialer frem til 2010. I 2010 solgte tandlægen sin klinik, og ny tandlæge overtog hans praksis. Patienten fortsatte sine regelmæssige eftersyn hos den nye tandlæge, hvor der den 6. december 2010 fandtes ingen huller og ingen parodontose. Der fandtes dog behov for udskiftning af to fyldninger i tænderne -6,7. Den 14. marts 2011 henvendte patienten sig med smerter i venstre side af underkæben, og ny tandlæge fandt en revne i tanden -5, en utæthed ved fyldningen i tyggefladen af tanden -6 samt en revnet amalgamfyldning i tanden -7. Tandlægen informerede patienten om risiko for, at tanden -5 med revnen kunne flække og anbefalede i den forbindelse kronebehandling af alle tænder med store fyldninger. Desuden blev der talt om tandpres.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling, som nu er nødvendig på grund af tandlægens dårlige arbejde igennem årene.

I brev af 18. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i hele perioden har været et løbende behandlingsbehov som følge af caries, der har medført fremstilling af mange fyldninger, ligesom rodbehandlinger har været nødvendige.

Codan fandt endvidere, at der har været anvendt regelmæssige røntgenbilleder til gennemførelse af korrekt diagnostik. Ved gennemgang af de periodiske røntgenbilleder fandt Codan, at de udførte arbejder med overvejende sandsynlighed er udført bedst muligt.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at det udtrykte behandlingsbehov er for at få en optimal behandling af tandsættet, et ønske, der ikke er udtrykt tidligere. Dette dokumenteres ved sammenligning af røntgen fra 2000 med de nyeste fra 2010.

Codan fandt derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger, at behandlingerne kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Der er således med overvejende sandsynlighed tale om opfyldelse af eksisterende behandlingsbehov respektive optimering af tandstatus. Udførelse af eksisterende behandlingsbehov respektive optimering af tandstatus er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i hele perioden har været et løbende behandlingsbehov som følge af caries, der har medført fremstilling af mange fyldninger, ligesom rodbehandlinger har været nødvendige.

Codan fandt endvidere, at der har været anvendt regelmæssige røntgenbilleder til gennemførelse af korrekt diagnostik. Ved gennemgang af de periodiske røntgenbilleder fandt Codan, at de udførte arbejder med overvejende sandsynlighed er udført bedst muligt.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at det udtrykte behandlingsbehov er for at få en optimal behandling af tandsættet, et ønske, der ikke er udtrykt tidligere. Dette dokumenteres ved sammenligning af røntgen fra 2000 med de nyeste fra 2010.

Codan fandt derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger, at behandlingerne kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Der er således med overvejende sandsynlighed tale om opfyldelse af eksisterende behandlingsbehov respektive optimer-ing af tandstatus. Udførelse af eksisterende behandlingsbehov respektive optimering af tandstatus er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at der med overvejende sandsynlighed ikke er sket en skade som følge af tandbehandlingen, men at der er tale om opfyldelse af et eksisterende behandlingsbehov og eventuelt optimering af tandstatus.

Nævnet finder i den forbindelse, at behandlingerne kan udføres på samme betingelser nu som tidligere. Det forhold, at behandlingerne ikke er foretaget på et tidligere tidspunkt, har ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt behandling.

I øvrigt bemærkes, at det forhold, at De eventuelt ikke var blevet informeret om behandlingsbehovet, ikke i sig selv medfører, at der foreligger en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.