2080-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig kvinde, der fra maj 2001 til september 2003 konsulterede tandlægen med henblik på udskiftning af amalgamfyldninger med plast-fyldninger. Udskiftning af fyldningerne pågik løbende. Af journalnotat fra den 22. august 2011 fremgår det, at der var smerter ved +7, meget dyb fyldning, rodbehandling beslut-tes. Der åbnes til stærkt blødende pulpa. Den 6. september 2001 blev der ordineret penicillin på grund af dunkende smerter. Den 26. september blev der foretaget rodfyld-ning af tanden +7. Yderligere skift af fyldninger blev foretaget frem til 22. september 2003. Herefter fortsættes behandlingen af samme tandlæge, men på anden klinik den 16. februar 2005 med undersøgelse, bite wings og tandrensning. Den 16. marts 2005 blev tandlægen konsulteret for rodbehandling af 5+, der var åbnet hos anden tandlæge. Den 27. april 2005 blev tanden 5+ rodfyldt. Herefter blev der foretaget regelmæssige under-søgelser og behandlinger frem til juli 2008. Den 25. juli 2008 blev der indledt rodbehand-ling af +6 under diagnosen pulpitis, og den 4. august 2009 henvendte patienten sig med gener ved belastning. Der blev derfor foretaget aflastning samt ordineret penicillin. Den 11. august 2008 havde patienten fortsat stærke smerter, og der blev konstateret blød-ning fra den ene rodkanal, hvorfor der blev udrenset yderligere. Desuden blev der igen ordineret penicillin. Den 20. august 208 blev der noteret obs for rodspidsbetændelse på +5 og +7. Den 28. august 2008 blev tanden +6 rodfyldt, og det er noteret, at der var smerter fra regio +4,5,6. Der blev atter ordineret penicillin. Den 29. august 2008 var der smerter i mellemrum +45, og fyldning i +4 blev lavet om for at forbedre kontakt. Desuden blev tanden +4 slebet ud af okklussion. Ved eftersyn den 15. januar 2009 er der ingen notater om smerter. Patienten blev henvist til kirurg for explorativ opklapning evt. retro-grad rodfyldning 5+,+4,+6,+7 obs +5. Patienten var derfor til undersøgelse den 15. april 2011, hvor man fandt indikation for endodonti +5 samt cystectomi, apicectomi og retrograd rodfyldning 5+ og apicectomi og retrograd rodfyldning +4,5,6,7. Den 27. maj 2011 blev der foretaget rodspidsamputation af tænderne +4 og +5. Den 3. juni 2011 blev derfor foretaget fjernelse af cyste samt rodspidsamputation 5+ +6. Patienten blev henvist akut den 8. august 2011 på grund af akut infektion +6. Egen tandlæge havde ordineret penicillin, så symptomerne var aftagende. Der fandtes ikke sygdomstegn ud over, at +6 var tydelig perkussionsøm. Røntgen beskrives med nydelig heling af knogle omkring rødderne +6, og der blev på ny ordineret antibiotika. Den 10. august 2011 kontaktede patienten telefonisk tandlægen, da der var stærke smerter, nu tydeligvis lokaliseret til +6, der var stærkt tyggeøm. Ifølge journalen havde patienten et stærkt ønske om ekstraktion af tanden +6. Den 17. august 2011 blev der ikke konstateret objektive tegn på sygdom ved +6 ud over let perkussionsømhed. Tanden +6 blev imidlertid trukket ud på ufravigeligt krav fra patienten.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af 5 betændte rodspidser, 1 rodbehandling, diverse røntgenbilleder samt smerter og ubehag gennem flere år.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt på baggrund af de foreliggende oplysninger, at behovet for rodbehandling af tænderne 5+ og +4,5,6,7 med overvejende sandsynlighed er en følge af, at tænderne gennem mange år har været fyldt med store fyldninger.

Codan fandt endvidere, at de senest konstaterede rodspidsbetændelser ligeledes med overvejende sandsynlighed er en følge af, at tænderne gennem mange år har været forsynet med store fyldninger. Behandlingsbehovet har derfor årsag i en langtidsvirkning af grundlidelsen caries.

Codan fandt desuden, at rodbehandlingerne fremtræder udført bedst muligt på røntgen. Bemærkningen om insufficiens må derfor antages at være udtryk for, at rodbehandling-erne ikke er lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke er lykkes eller ikke har haft den ønskede effekt, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Samlet set fandt Codan derfor, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at behovet for rodbehandling af tænderne 5+ og +4 med overvejende sandsynlighed er en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte behandling eller mangel på samme.

Nævnet finder endvidere, at røntgen af tanden +5 fra 2008 viser tegn på rodspidsbetænd-else. Det forhold, at behandlingen ikke blev udført i 2008 men først i 2011 har imidlertid ikke forværret/ændret tandens prognose, og der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet finder desuden, at rodbehandlingen af tanden +6 i 2009 er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, og at behandlingen blot ikke er lykkedes. Selve det forhold, at en behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder, at tanden +7 med overvejende sandsynlighed er mistet som følge af grundlidelsen caries og den efterfølgende nødvendige behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.