Skip to content

2091-11

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 24. august og den 21. november 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 15. november 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 14. oktober 2009 på grund af, at ætsbro fra tanden 1+ til tanden +2 var løs på tanden +2. Broen blev fastgjort igen til tanden +2. Den 28. oktober 2009 blev der lavet plastfacade på tanden 1+ samt plastfyldning mesialt i tanden +2. Den 9. november 2009 blev der igen lavet en plastfyldning på tanden +2. Den 9. april 2010 blev hele broen cementeret med plastcement. Efter det oplyste var broen gået løs under intubering i forbindelse med operation på hospital. Broen blev recementeret midlertidigt og uden garanti. Den 15. april 201 var broen løs på tanden 1+, og den blev recementeret. Den 24. juni blev broen recementeret på tanden +2. Patienten henvendte sig igen den 11. juli 2011 til tandlægen, og oplyste, at hun havde konsulteret anden tandlæge i sommer-ferien, som havde konstateret underminerende caries i tanden 1+. Den 1. august 2011 var broen atter løs, hvorfor den blev recementeret. Desuden blev der aflastet i sammen-bid. Der blev konstateret en kileformet defekt i knoglen, samt begyndende defekt ved tanden +2. Det blev vurderet, at tænderne 1+ og +2 er anvendelig til ny broløsning.

Ny tandlæge har foreslået udtrækning af tanden 1+, indsættelse af implantat regio 1+ og ny bro fra 1+ til +2.

Patienten søger nu om erstatning for, at den blivende tand nu er ødelagt.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen viser, at der er cementeret med overskud på tanden 1+, hvilket har været medvirkende til udvikling af paradentose på tanden 1+, men er ikke ansvarlig for begyndende knogledefekt på tanden +2.

Codan fandt det imidlertid overvejende sandsynligt, at paradentoseudviklingen kan behandles ved fjernelse af cementeringsoverskud på tanden 1+ og tandrodsrensning 1+ og +2. Derefter kan der fremstilles en ny tre-leddet bro fra tanden 1+ til tanden +2.

Codan fandt i den forbindelse, at ny bro svarer til den behandling, der hele tiden har været nødvendig på grund af, at den eksisterende ætsbro ikke længere kunne retineres. Der er derfor ikke sket en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at paradentoseudvik-lingen kan behandles ved fjernelse af cementoverskuddet på tanden 1+ og tand-rodsrensning af 1+ og +2. Derefter kan der fremstilles en ny tre-leddet bro fra tanden 1+ til tanden +2, som svarer til den behandling, der hele tiden har været nødvendig på grund af, at den eksisterende ætsbro ikke længere kunne retineres.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet19, stk. 1.