2120-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig mand, der den 23. september 2005 fik restaureret tanden -6 med en guldkrone. Den 19. august 2010 oplyste patienten, at tanden -6 var øm efter påbidning. Ved udtørring af tandhalsen med luftpåblæsning reagerede patienten kraftig. Den 2. marts 2011 var guldkronen løsnet fra tandstubben, og der blev konstateret dyb caries. Den 4. marts 2011 blev kronen genpåsat ved for-ankring med to små stifter. Den 30. maj 2011 henvendte patienten sig med dunkende smerter fra -6. En regning dokumenterer, at der i perioden 30. maj til 29. juni 2011 er blevet udført en rodbehandling af en tand.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at det ikke er overvejende sandsynligt, at efterladt caries er årsag til et efterfølgende behov for rodbehandling og krone. Det er mere sandsynligt, at kronen er løsnet fra tandstubben i august 2010, og det har givet adgang for bakterier under kronen. Det betyder, at behovet for rodbehandling ikke har årsag i den udførte behand-ling, men derimod en senere uheldig tyggebelastning, der har løsnet kronen fra tand-stubben.

Codan fandt i den forbindelse, at de foreliggende røntgen viser, at restaureringen på tanden -6 er udført med tæt og præcis kanttilslutning.

Codan fandt derudover, at røntgenoptagelsen fra den 1. juli 2005 dokumenterer, at tanden allerede på daværende tidspunkt med høj grad af sandsynlighed havde behov for rodbehandling, opbygning og kronerestaurering under alle omstændigheder. Tanden fremstår på billedet, som en tandrod uden tandkrone og destruktionen af tanden har kontakt med tandens nerve.

Codan fandt derfor, at den behandling, der nu er udført med rodbehandling, opbygning og krone skulle være udført under alle omstændigheder og udviklingen af caries under kronen skyldes formentlig løsning af restaureringen i august 2010. Der er således tale om udførelse af udskudt behandling. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstat-ningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at det ikke er overvejende sandsynligt, at behovet for rodbehandling og krone er en følge af efterladt caries. Røntgenbillede af 1. juli 2005 viser, at tanden -6 allerede før kronefremstillingen var destrueret i et sådant omfang, at der var risiko for senere behov for rodbehandling. Endvidere medfører tilslibning til krone ligeledes en betydelig risiko for senere behov for rodbehandling.

Nævnet finder således, at behovet for rodbehandling samt stiftopbygning er en følge af grundlidelsen og ikke den udførte behandling. Desuden findes behandlingen at svare til det oprindelige behandlingsbehov. Det forhold, at disse behandlinger ikke blev udført oprindeligt, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet finder i øvrigt, at kronebehandling på tanden-6 kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er ikke omfattet af forsikringen.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for kronebehand-lingen skal nævnet henvise til vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.