2126-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig kvinde, der regelmæssig har konsulteret den samme tandlæge i gennem en periode på 7 år fra 1997 til 2004. Efter et tandlægeskift I 2005 blev der konstateret en alvorlig og fremskreden parodontoselidelse, der kræver radikal behandling.

Patienten søger derfor om erstatning for behandlingsudgifter uden reduktion på grund af egen skyld samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

I brev af 26. januar 2006 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade I henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tandlægens journalføring for så vidt angår parodontosebehandling er mangelfuld, da der ikke ses indført tilstrækkelige notater omkring diagnose, måling af tandkødslommerne eller behandlingsmæssige overvejelser. Der er ikke med systematiske intervaller foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv.

Codan fandt, at tandlægens forsømmelser har betydet, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab indenfor en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat. Dette har medført behov for en mere intensiv parodontosebehandling muligvis med kirurgisk terapi. Herudover har enkelte tænder en tvivlsom prognose.

Der kan derfor betale udgifterne til en udvidet parodontosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger og eventuel kirurgisk parodontosebehandling. Overslag på 21.493 kr. kan godkendes. Der vil dog ske fradrag i erstatningen til parodontosebehandling svarende til de udgifter, patienten har sparet gennem årene. Igennem en periode på mindst 7 år skulle patienten årligt have ofret mere end 1.000 kr. årligt til parodontose-behandling. Fradraget fastsættes på den baggrund til 7.000 kr.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Codan fandt, at målsætningen i parodontosebehandlingen er kontrol over infektionen og eliminering af fordybede tandkødslommer. Når der én gang er gennemført en udvidet parodontosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger, bør denne behandling følges op med kontrol undersøgelser. Det kan forsikringen efter omstændighederne yde erstatning til mod behørig dokumentation. Hvis det lykkes at få lidelsen under kontrol, kan sagen afsluttes, medmindre der opstår tab af tænder og/eller behov for kirurgisk parodontosebehandling. Behov for kirurgisk behandling og/ eller tab af tænder er en komplikation, der kunne være undgået og derfor vil der være erstatning ved disse komplikationer. Dette princip er grundlaget for erstatningsudmålingen. Det er muligt, at den opfølgende parodontalbehandling har været dyrere end forventet, men hvis det er tilfældet, skulle det fradrag for sparede behandlinger, som fremgår af de tidligere afgørelser tilsvarende udgøre mere end 1.000 kr. pr. år.

På den baggrund fastholdes de tidligere afgørelser og udmålte erstatninger, og der er ikke grundlag for at genoptage sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 6. januar 2012 om, at sagen ikke kan genoptages. Nævnet kan ikke tage stilling til Codans afgørelse af 26. januar 2006 og 3. juli 2007, da disse ikke er blevet anket inden for ankefristen.

Indledningsvis skal Nævnet bemærke, at det ville have været hensigtsmæssigt, at der var rettet henvendelse til Codan, da behandlingsstrategien blev ændret og ikke først ca. 4 år efter at Codan traf afgørelse d. 3. juli 2007.

Nævnet finder, at der er grundlag for at genoptage sagen, da der har været tale om en relevant behandlingsstrategi, som har haft det ønskede resultat. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på en vurdering af de fremsendte regninger, herunder hvor meget der kan dækkes, når man fratrækker den udgift til behandling, som De under alle om-stændigheder ville have haft som følge af grundlidelsen paradentose, såfremt De var blevet behandlet i tide.

For så vidt angår de fremtidige regninger finder Nævnet, at der alene er tale om vedlige-holdende behandling og ikke behandling som følge af skaden. Der kan derfor ikke ydes erstatning for fremtidige regninger.