Skip to content

2127-12

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 24. august 2012 ændret Codans afgørelse af 4. januar 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 35-årig kvinde, der den 24. august 2010 fik påbegyndt rodbehandling af tanden -7. Den 20. september 2010, hvor tanden blev færdig rodfyldt, blev der ved røntgen konstateret, at der var presset pasta ud gennem rodkanalen. Den 25. september 2010 henvendte patienten sig med kraftige smerter, hvorfor rodbehand-lingen blev omgjort. Den 18. november 2010 henvendte patienten sig igen med smerter efter rodfyldningen, og rodfyldningen blev derfor igen udskiftet. Den 18. marts 2011 henvendte patienten sig igen med smerter fra -7, og det blev aflastet. Den 22. marts 2011 henvendte patienten sig igen med smerter fra -7, og rodfyldningen blev igen udskiftet. Den 11. juli 2011 viste røntgen, at rodfyldningspaste ikke var resorberet, og patienten blev informeret om, at prognosen for tanden var dårlig.

Patienten søger nu om erstatning for den ødelagte tand og øvrige udgifter samt godt-gørelse for svie og smerte.

I brev af 4. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen viser, at der er presset pasta ud i omgivende væv, men dette er ikke årsag til de anførte gener. Komplikationen er ofte uundgåelig og har årsag i tandens anatomiske forhold og ikke selve den udførte behandling.

Codan fandt endvidere, at rodbehandlingerne er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Selv tænder, der er rodfyldt optimalt, kan ofte fremstå med behov for revision, og dette kan så udføres gennem kronen igen eller kirurgisk fra rodspidsen.

Codan fandt i den forbindelse, at der med overvejende sandsynlighed er en eller flere små ekstra kanaler, og behovet for revision er dermed ikke en følge af den udførte behandling, men derimod har årsag i de anatomiske forhold og patientens grundlidelse.

Sammenfattende afvises erstatning med den begrundelse, at behovet for rodspidsopera-tionen alt overvejende har årsag i tandens anatomiske forhold, rodfyldningen er udført bedst muligt og udpresningen af rodfyldningsmateriale har ikke med overvejende sandsynlighed medført negative konsekvenser.

1. instans afgørelse:

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden -7 ikke har været udført bedst muligt, da der er overskud af rodfyldningsmaterialet. Det findes overvejende sandsynligt, at over-skuddet er årsagen til, at der opstod infektion og tanden mistedes, da det vurderes ud fra de foreliggende røntgenbilleder, at betændelsen i knoglen netop udviklede sig omkring det overskydende rodfyldningsmateriale.

Nævnet finder derfor, at der kan tilkendes erstatning for udgifterne til bro eller anden erstatning, dog skal der foretages fradrag for opbygning og krone, som tanden skulle forsynes med, hvis den skulle bevares på længere sigt. Patientforsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Hvis tanden ikke skal erstattes med anden løsning, kan der tilkendes en godtgørelse på 2.500 kr. for den mistede tand i henhold til almindelig praksis.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.