2130-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der ved undersøgelse den 2. oktober 2009 klagede over, at tanden +4 føltes øm ved tygning. Tanden viste ikke vitalitet ved test, og der blev aftalt rodbehandling af tanden. Den 13. november 2009 blev der forsøgt udrensning af tanden +4, hvilket mislykkedes, da kanalerne var oblitereret. Patienten blev derfor henvist til anden tandlæge, hvor der blev foretaget rodbehandling af tanden +4 den…. Den 15. juni 2010 blev der taget aftryk til MK-krone til tanden +4, som blev cementeret den 29. juni 2010, hvor implantatkronen på implantatet regio +5 tillige blev omgjort. Den 2. juli 2010 henvendte patienten sig, da tanden +4 var øm ved tygning. Patienten mente, at tanden kunne bevæge sig ved tygning, og at roden var flækket. Man fandt mistanke om, at tandroden måske var fraktureret på langs. Den 9. juli 2010 var der fortsat ømhed ved tygning. Tanden +4 blev derfor beslebet i højden for at undgå for hård belastning. Efterfølgende blev tanden beslebet flere gange, og den 8. juni 2011 blev tanden fjernet hos en specialtandlæge. I den forbindelse blev det konstateret, at tand-roden var flækket på langs.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rodbehandling, kronen og kæbekirurgi samt til ny implantat og krone. Endvidere ønskes godtgørelse for svie og smerte ved tandpine gennem 14 måneder.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. december 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tanden +4 allerede på tidspunktet for kronebehandlingen i 2010 var en svækket tand. Det er journaliseret kort efter kronens cementering, at der var mistanke om, at tandroden var fraktureret. Det forhold, at der i en tand udvikles rodfraktur, er ikke i sig selv en skade.

Codan fandt i den forbindelse, at rodfraktur forekommer oftest i rodbehandlede og stiftopbyggede tænder og er en hændelig komplikation, men udgør ikke en behandler påført fysisk skade. Komplikationen er dels en konsekvens af den udtrætning, der er sket i tanden gennem års funktion og dels som følge af den svækkelse den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelse har betydet.

Codan fandt det således overvejende sandsynligt, at der ikke er sket en behandlings-påført skade, idet såvel rodbehandlingen som den senere kronebehandling vurderes at være udført bedst muligt under de givne forhold. Det forhold, at tandkronen føltes for høj, er med overvejende sandsynlighed en konsekvens af rodfrakturen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbilleder af 1. oktober 2008, 24. marts 2009 og 7. april 2010 viser, at tanden +4 allerede var en svækket tand forud for kronebehand-lingen i juni 2010. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af grundlidelsen og ikke den udførte rod- og kronebehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.