Skip to content

2145-12

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 21. august 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 18. oktober 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der i 2005 fik rodbehandlet tanden 6- og forsynet den med en enkeltkombineret plastfyldning. Den 1. oktober 2010 konsul-terede patienten tandlægen på grund af fraktur af 6-, hvor distale del af tungefladen var knækket til knogleniveau. Der blev derfor lavet en plastfyldning. Den 27. oktober 2010 var fyldningen faldet af, og der var yderligere fraktur af tanden mesialt. Det blev noteret i journalen, at der ikke var garanti på plastfyldninger, da der tidligere var anbefalet krone til tanden. Der blev dog lavet en ny plastfyldning. Den 22. november 2010 henvendte patienten sig med en knækket fyldning i tanden 6-. Der blev aftalt kronebehandling af tanden, da dette fandtes muligt. Den 26. november 2010 blev tanden 6- tilboret til krone og der blev taget aftryk hertil. Den 7. december 2010 blev MK-kronen cementeret på tanden 6-. Den 28. april 2011 henvendte patienten sig hos anden tandlæge med ønske om vurdering af kronebehandlingen. Det blev konstateret en tandbyld på tungesiden af tanden samt at kronekanten når furcaturen på tungesiden og der sås destruktion af knoglen under kronekanten. Det blev i den forbindelse vurderet, at kronen ikke var bevaringsværdig eller honorarværdig. Den 29. april 2011 henvendte patienten sig igen hos den behandlende tandlæge, da hun gerne vil have en forklaring på, hvor betændelse stammer fra og hvorfor den er opstået. Patienten havde været besværet af tanden gen-nem længere tid, og der blev konstateret hævelse på tungesiden af tanden. På røntgen-billede blev der konstateret tegn på nedbrydning af knogle ved tandkødsranden, men der sås ikke rodspidsbetændelse. Den 9. maj 2011 var patienten igen hos anden tandlæge, hvor det blevet understreget, at tandbylden ikke stammede fra rodspidsbetændelsen men fra tandkødsranden. Tanden fandtes udtrækningsmoden, hvorfor den blev trukket ud samme dag. Tanden skal nu erstattes med en implantatbaseret krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen viser, at kronen har måttet føres langt under tandkødsniveau for at kunne dække frakturlinien. Furcaturen er derved involveret, og der opstår efter krone-behandling betændelse ved tanden, der trækkes ud.

Codan fandt derfor, at der er forsøgt en behandling af en svært skadet tand. Behandling-en er ikke lykkedes, og tanden skal erstattes med implantat svarende til den behandling, der skulle være foretaget første gang. Det forhold, at en behandling ikke lykkedes, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstat-ning hertil

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Nævnet finder ligesom Codan, at det er forsøgt at bevare tanden 6- med en kronebehand-ling. Selve det forhold, at en behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand. Det er således ingen skade, at tanden måtte trækkes ud og erstattes med implantat. Dette behandlingsbehov er ikke en følge af den udførte kronebehandling, men tandens grundlidelse i form af en knækket tand. Den nu nødvendige behandling med implantat er derfor den samme som den, der oprindeligt skulle være udført. Nævnet finder, at udskydelsen af denne behandling ikke har haft negative konsekvenser for Deres tandsæt.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk