Skip to content

2154-12

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. september 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 14. november 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig mand, der den 13. juli 2011 fik påbegyndt rodbehandling af den højre fortand 2+, efter at den var knækket i niveau med tandkødet. I den forbindelse blev der fremstillet en midlertidig krone med stift. Dagen efter – den 14. juli 2011 – henvendte patienten sig med stærke smerter fra 2+. Tandlægen konstaterede, at roden var løsnet på grund af betændelse, og patienten blev informeret om, at det kunne blive nødvendigt at fjerne roden for at fjerne betændelsen. I forbindelse med den mekaniske rensning af rodkanalen skete der en skævboring med en rodfil, således at tandens rod blev gennembrudt 2-3 mm fra rodspidsen på distalfladen. Roden blev derfor straks fjernet på grund af diagnosen rodspidsbetændelse, og der er planlagt behandling med en implantatbåret krone.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne hertil samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med den udførte behandling skete en skævboring. Denne hændelse er sædvanligvis dækket af forsikringen, hvis skævboringen afstedkom-mer en betændelse, som definitionsmæssigt udgør en skade. Imidlertid havde tanden 2+ i forvejen og før rodbehandlingen en betændelse på rodspidsen. Desuden var tanden allerede stærkt svækket i tandkrone, en svækkelse og udtrætning, der er sket med tanden gennem mange års funktion og som følge af den svækkelse den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelse caries har betydet.

Codan fandt i den forbindelse, at dette med overvejende sandsynlighed er årsagen til, at tandkronen knækkede af.

Codan fandt endvidere, at den betændelsesproces, som ses på rodspidsen, med over-vejende sandsynlighed har årsag i tandens store og tiltagende svækkelse over mange år. Endvidere er tandrodens obliteration også en følge af denne svækkelse, hvilket umuliggør en optimal rodbehandling, idet det ikke var muligt at komme til bunds igennem rod-kanalen til rodspidsen.

Konklusionen er derfor, at tanden 2+ samlet set var så svækket af forhold med relation til grundlidelse caries, at den ikke mere var mulig at bevare.

Codan fandt derfor, at den parietale perforation med overvejende sandsynlighed ikke har haft nogen negativ konsekvens for tanden, og der er derfor ikke sket en skade i lovens forstand.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, er alene en sag mellem patienten og tandlægen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstand-lægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden 2+ mistes som følge af grundlid-elsen i form af en i forvejen stærkt svækket tand på grund af rodbetændelse og manglende tandsubstans og ikke som følge af skævboringen.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.