2169-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig kvinde, der henvendte sig den 26. april 2005 på grund af smerter ved indtagelsen af koldt. Der blev konstateret caries distalt i tanden +6, hvorfor tanden blev renboret. Tanden blev efterfølgende rodbehandlet, hvor der den 28. april 2005 blev fundet en revne mellem rodkanalindgangene til den palatinale og den distofaciale rod i rodsoklen. Tanden blev rodfyldt den 11. maj 2005, og den 6. juni 2005 blev tanden restaureret med amalgamfyldning i fladerne 1,3,4. Desuden blev patienten anbefalet at få en krone på tanden indenfor 1 til 2 år. Den 9. august 2006 blev der frem-stillet en ny amalgamfyldning i fladerne 1,2,4. Den 8. august 2008 blev der taget røntgen af tænderne +6,7. Den 22. september 2009 var tanden knækket på kindfladen til under tandhalsniveau. Tanden blev derfor den 8. oktober 2009 forsynet med en rodstift til støtte og fastholdelse af en plastrestaurering.  Den 11. november 2009 talte patienten med tandlægen om behandlingsplan, herunder kronebehandling af tanden +6, og fik et overslag på behandlingen. Den 25. november 2009 blev der taget røntgen af tænderne 6+ og +6, og ifølge journalen skal der behandles med MK-kroner af tænderne 6+6 ved frakturer. Den 20. april 2011 blev det planlagt at restaurere tanden +6 med plast. Den 17. august 2011 blev tanden behandlet og efter en renboring vurderede tandlægen, at det ikke var muligt at bevare tanden +6, hvorfor patienten blev anbefalet udtrækning af tanden. Patienten samtykkede heri, og tanden blev fjernet i 3 dele. Der planlægges derfor nu behandling med en implantatbåret krone til erstatning af tanden +6.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. december 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der er sket en skade, idet den manglende diagnostik og terapi af behand-lingskrævende caries og følger heraf, som var diagnosticerbar den 15. maj 2003, har betydet en fortsat cariesdestruktion, således at +6 måtte rodbehandles.

Codan fandt i den forbindelse, at hvis der havde fundet rettidig og korrekt behandling sted, ville en rodbehandling af +6 med overvejende sandsynlighed have været undgået. Placeringen af cariesangrebet i 2003 i mellemrummet og så dybt mod tandkødet ville med overvejende sandsynlighed have krævet en kronebehandling af tanden som senere anbefalet.

Codan fandt endvidere, at ved sammenligning af røntgenbilleder fra henholdsvis 2003 og 2011 fremgår det, at den forsinkede diagnosticering af caries i +6 i 2003 har fremkaldt et akut behov for at rodbehandle tanden i 2005 og været årsag til tabet af tandsubstans som følge af frilægning i forbindelse med rodbehandlingen. Denne yderligere svækkelse på grund af rodbehandlingen tydeliggjorde og understregede behovet for at krone-behandle tanden.

Codan vurderede, at en kronebehandling ville have været mulig i 2011, idet det var muligt at forøge stabilitet og retention af en krone med en stift samt etablere en ferrule.

Codan fandt desuden, at behovet for kronebehandling allerede var til stede i 2003 som følge af caries. Dette var et behandlingsbehov opstået på baggrund af caries som grund-lidelse og ikke en behandlerpåført skade. Patienten fulgte imidlertid ikke anbefaling om kronebehandling og indvilgede i at få tanden trukket ud i 2011.

Codan fandt derfor, at forsikringen erstatter udgifterne i forbindelse med den skadesud-bedrende behandling svarende til rodbehandling af tanden, men da tanden er fjernet, kan der ikke finde erstatningsudbetaling sted.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at tabet af tanden +6 med overvejende sandsynlighed har årsag i den manglende diagnostik af caries og den utilstrækkelige restaurering. Hvis cariesangrebet var blevet diagnosticeret og behandlet i 2003, kunne tanden med overvejende sandsynlighed have været reddet. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til implantatbehandling og krone. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder endvidere, at der kan tilkendes erstatning for den afholdte udgift til rodbehandling i 2005, idet denne er en følge af den manglende diagnostik af caries og den utilstrækkelige restaurering. Regning herfor eller anden dokumentation for beløbets størrelse skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.