2192-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der i 2000 fik rekonstrueret over-kæben på grund af atrofi med transplantation af hoftekams knogle på Rigshospitalet. Efterfølgende blev der installeret otte Brånemark implantater. I juni 2001 fik patienten fremstillet en fuldbro til overkæben konstrueret med et støbt guldskelet hos tandlægen. Denne bro kunne patienten ikke anvende på grund af fonetiske problemer. Der blev derfor fremstillet en ny brokonstruktion i fræset titan med monterede plasttænder, og patienten var færdigbehandlet i det sene efterår 2001. Den 15. oktober 2002 fik patienten repareret broen med plast på tænderne +3,4, fordi der var knækket plast af. I december 2005 samt i januar, juni, august og oktober 2006 blev tanden +1 repareret med plast efter småfrakturer. Igen i 2009 var der småfrakturer fra tanden +1. Den 27. oktober 2009 havde patienten mistede hele facaden af +1, og patienten blev derfor henvist til anden tandlæge med henblik på udredning i retning af en mere varig løsning. Anden tandlæge konkluderede, at brostellet fra 2001 var konstrueret for svagt, hvorfor det kan bøje, således at akrylen knækker af. Patienten fik derfor fremstillet en helt ny bro på en ny stelkonstruktion, som blev monteret den 28. april 2011.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til denne bro samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. december 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingsproceduren ved den nye bro overordnet er helt sammen-lignelig og ens med de to første broer, uanset konstruktionen antageligt er anderledes.

Codan fandt derfor, at brobehandlingen som udgangspunkt er sket på samme præmisser som tidligere. De tidligere brobehandlinger har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kunne på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten for den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at brobehandlingen i overkæben kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at brobehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse.