2193-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 11. august 2011 på grund af en tabt fyldning i tanden +6. Der blev taget røntgen-billede, som beskrives med profund substanstab. Ved rensning af tanden blev konsta-teret kommunikation til tandnerven, og det blev ifølge journalen oplyst, at der var behov for rodbehandling og plastfyldning til en samlet pris på ca. 5.000 kr. Den 12. august 2011 blev der sendt et behandlingsoverslag pr. mail. Den 16. august 2011 oplyste patienten telefonisk til tandlægen, at hun ikke følte sig orienteret om behov for rodbe-handling, og at hun kun ønskede en ny fyldning. Ifølge journalen udviklede samtalen sig og videre behandling blev afvist.

Patienten søger nu om erstatning for differencen mellem en plastfyldning og en rodbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt på baggrund af det foreliggende materiale ikke, at der med overvejende sandsynlighed er fremlagt bevis for, at behovet for rodbehandling kan anses at være en følge af den udførte behandling.

Codan fandt, at røntgen optaget før behandlingen indledtes den 11. august 2011 viser dybt tab af tandsubstans, der er meget tæt på tandnerven. På den baggrund fandt Codan det overvejende sandsynligt, at behovet for rodbehandling er en følge af grundlidelsen tabt fyldning/ caries.

Forsikringen dækker ikke behandlingsbehov, der er en følge af grundlæggende lidelser/ sygdomme, men alene skader, der er sket som følge af behandling. Det forhold, at patienten ikke føler sit orienteret om behandlingsbehovets omfang har ikke betydning for afgørelsen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede af 11. august 2011 viser en dyb defekt i tanden +6 forud for behandling med plastfyldning samme dag. Derfor er behovet for rodbehandling af tanden +6 med overvejende sandsynlighed en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte renboring af tanden. I den forbindelse kan det ikke tillægges betydning, at De eventuelt ikke måtte være blevet informeret om tandens tilstand forud for renboringen.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.