Skip to content

2203-12

Skadetype:
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 26. oktober 2012 ændret Codans afgørelse af 27. januar 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der den 25. marts 2010 havde smerter ved tanden -7. Der blev diagnosticeret kompliceret hul ved tanden, og det fremgår af journalen, at patienten ønskede tanden fjernet. Tanden blev derfor delt og fjernet i flere stykker. Roden var som en ”klumpfod”, og der måtte fjernes en del knoglevæv ved tandens fremadvendende, kindvendende og bagudvendende side. Ifølge journalen blev patienten gjort bekendt med, at roden var tæt på læbe-tandnerven. Der blev desuden ordineret antibiotikum. Ifølge journalnotat af 31. marts 2010 havde patienten været syg med opkastninger siden fjernelse af tanden -7. Patienten tog fortsat antibiotikum og havde ingen følelse i venstre side af underlæben med en fornemmelse af at savle hele tiden. Der blev foretaget fjernelse af sutur og konstateret pæn heling. Desuden blev der ilagt Spongostansvamp med eugenol på grund af dry socket. Der var endvidere prikken i læben, hvilket gav håb om, at følelsen ville komme tilbage. Den 9. juni 2010 henvendte patienten sig med hævelse i venstre side af underkæben og rødme ned mod halsen samt asymmetri i venstre side. Patienten oplyste, at hun havde taget et knoglestykke ud, og at der fortsat ikke var følelse i læben. Røntgen viste kæbefraktur og knoglestykker, hvorfor patienten blev henvist til kæbekirurgisk afdeling. Desuden blev der ordineret penicillin. Den 14. juni 2010 fremgår det af journalen, at patienten blev indlagt med planlagt operation med fjernelse af visdomstanden -8 i venstre side af underkæben. Der skulle i den forbindelse fjernes 4 cm af underkæbeknoglen, der skulle erstattes med knogletransplantat fra hoften. Det fremgår i den forbindelse, at nervedød i tandnerven havde givet betændelse i knoglen, som havde forårsaget spontant brud af kæben. Patienten blev i den forbindelse informeret om, at læbe-tandnerven ikke ville komme til at fungere igen. Ifølge journalen fra tand-,mund- og kæbekirurgisk afdeling fremgår det, at patienten ikke havde nogen følelse svarende til venstre læbe-/hageparti den 11. juni 2010, og at der var forkert sammenbid på grund af kæbefrakturen. Den 14. juni 2010 blev der foretaget resektion af underkæbeknoglen regio -5,6,7,8, og der blev isat en rekonstruktionsplade. Den 15. november 2010 blev patienten indlagt igen, og den 16. november 2010 blev der foretaget transplantation af knogle fra hoftekammen til underkæbeknoglen. Patienten blev udskrevet igen den 19. november 2010. Efterfølgende var patienten til flere kontrolbesøg, hvor der beskrives normale helingsforløb.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerter samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tand-lægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at patienten henvendte sig med smerter fra venstre side af underkæben, og at undersøgelsen viste et kompliceret cariesangreb med deraf følgende henfald/ nervedød af tandnerven i tanden -7. Desuden dokumenterer røntgenoptagelsen, at der var indikation for udtagning af tanden og operationen er beskrevet i journalen.

Codan fandt tilsvarende ikke, at der er tale om en skade som følge af en apparaturfejl eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt endvidere, at skaden i form af føleforstyrrelser ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. Skaden er heller ikke tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten blev behandlet for.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at tandens tætte relation til læbe/tandnerven og forholdene i øvrigt gjorde, at der var en betydelig risiko for beskadigelse af nerven.

Codan fandt desuden, at kæbefrakturen og gener som følge heraf ikke kan henføres til tandlægens behandling, idet infektionen, som medførte knoglemarvsbetændelse med spontan kæbefraktur, skyldes grundlidelsen kompliceret caries ved tanden -7. Røntgen dateret den 25. marts 2010 viser tanden -7 med stor carieslæsion strækkende sig ind til tandnerven, som sandsynligvis har været død. Den rodspidsbetændelse, som opstår som følge heraf, kan på grund af spredning af bakterier lokalt eller spredning fra blodbanen, medføre osteomyelitis.

 

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at behandlingen ikke har været bedst mulig under de givne forhold, da der blev ilagt Spongostan vædet med nellikeolie, uden at der blev ordineret antibiotika og aftalt kontroltid med henblik på fjernelse af Spongostan.

Nævnet finder det endvidere overvejende sandsynligt, at denne behandling var årsag til, at der opstod infektion, hvilket medførte fraktur af kæben og i forbindelse hermed beskadigelse af nerven. Der er derfor ret til erstatning for følgerne af kæbefrakturen og nerveskaden.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet§ 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på opgørelse af erstatningens størrelse og omfang.