Skip to content

2206-12

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. september 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 9. januar 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der den 21. juni 2010 fik fremstillet en plastrestaurering i tanden 2+. Den 30. maj 2011 konstaterede ny tandlæge caries i fladen mod ganen i forbindelse med fyldningen. Tandlægen fandt, at fyldningen var dårligt tilpasset, og der planlægges derfor fremstilling af ny plastfyldning eller en krone til tanden.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at når patienten efter kun et års funktionstid af restaureringen har behov for reparation eller omgørelse af denne, er det overvejende sandsynligt, at restaureringen ikke har opfyldt faglige normer for en sådan restaurering. Hvis der et år tidligere har været indikation for en fyldningsbehandling, er der høj grad af sandsynlighed for, at carieslæsionen i kanten af den et år gamle fyldning på ganesiden af tanden kan behand-les med omgørelse af restaureringen uden en væsentlig forøgelse af fyldningens omfang og således omgøres på samme præmisser nu som tidligere.

Codan fandt endvidere, at cariesangrebet i 2+ er sket et sted på tanden og i munden, som er fuldt tilgængeligt for almindeligt renhold gennem spytpåvirkning og tandbørst-ning. Det er i den forbindelse overvejende sandsynligt, at en carieslæsion på det pågældende sted har en meget lav destruktionshastighed.
Codan fandt derfor, at hvis tanden nu har behov for en kronebehandling, har der med høj grad af sandsynlighed været indikation for dette et år tidligere. Selv en dårlig kant-tilslutning af fyldningen eller en utæthed vil ikke på et år kunne udvirke en caries-destruktion, som forrykker tandens behandlingsbehov fra en plastfyldning til en kronebehandling.

Codan fandt derfor samlet set, at det nu konstaterede behandlingsbehov vedrørende tanden 2+ er omgørelse af den tidligere fyldning eller udføres af et udskudt behandlings-behov for en krone til tanden som følge af patientens grundlidelse caries og den nødvendige behandling heraf. Gennemførelse af et udskudt behandlingsbehov eller omgørelse er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Hvorvidt behandlingen med plastrestaurering i juni 2010 har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt aner-kendte principper er alene et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes et civilt søgsmål mod tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at fyldningsbehandlingen af tanden 2 + kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige fyldningsbehandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at fyldningsbehand-lingen ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder i øvrigt ikke, at der foreligger dokumentation for, at tanden 2+ på nuværende tidspunkt har behov for en krone.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.