2231-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig mand, der i 1997 fik restaureret tanden 7+ med sølvamalgam. I november 2006 er det journaliseret, at tanden 7+ blev restaureret med fyldning på den kindvendende flade, og at tanden bør krones. I august 2007 blev der påbegyndt kronebehandlingen af tanden -7 og cementering af kronen. Patienten skiftede herefter tandlæge i 2008, og den 16. juni 2008 blev der konstateret behov for parodontosebehandling, idet der blev registreret tandkødslommer med dybder på mellem 4 og 6 mm. Der blev endvidere diagnosticeret caries tanden 8+. Den 24. juni 2009 blev der konstateret caries i tænderne 8+,+6 og -6. Der blev foretaget udvidet parodontalbehandling med tandrodsrensning af tænderne 7+,+2,+4,+7,-7 og -8. Af journalen den 8. juli 2008 fremgår det, at der blev talt med patienten om nu krone på tanden +6. Den 5. august 2008 blev tanden -6 restaureret med fyldning i komposit plast, og det fremgår, at der var caries ved den metal-keramiske krone strækkende sig mesialt til distalt. Patienten blev derfor informeret om, at der burde restaureres med nu krone. Den 25. august 2009 er det journaliseret, at en gammel finerkrone skulle erstattes med ny krone på tanden +6, hvorfor ny krone blev cementeret den 22. september 2008. Af journalen den 28. september 2009 fremgår det, at klinisk undersøgelse viste, at der ikke var insufficiente restaureringer, men at der skal foretaget restaurering med krone af tanden 7+. Der blev derfor den 23. oktober 2009 foretaget tilslibning til krone på tanden 7+, og den 11. november 2009 blev kronen cementeret på tanden 7+. Den 10. juni 2011 blev der konstateret caries ved tænderne -6 og -6, og den 4. juli 2011 var der dyb caries, som strakte sig ned til røddernes forgreningspunkt under kronen på tanden -7. Tanden -7 skulle derfor trækkes ud. Desuden skal tanden -6 forsynes med ny krone, hvorfor behandling herfor med påbegyndt. Den 15. august 2011 blev tanden -7 trukket ud, og den 17. august 2011 blev kronen på tanden -6 cementeret.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for varigt mén, da han mangler en tand pt.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. februar 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt på baggrund af de foreliggende oplysninger, at skaden i form af tabet af tanden -7 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte kronebehandling, idet kronen på tanden -7 med overvejende sandsynlighed er påsat uden tilstrækkelig renboring af tanden. Dette har medført, at der har været mulighed for bakterievækst og hurtigt udviklende caries under kronen. Bedst mulig behandling ville have indebåret en renboring af tanden inden påsætning af kronen, hvorved tabet af tanden var undgået.

Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne i forbindelse med fjernelse af tanden -7 og erstatning af denne med en implantatbåret krone, som i alt udgør 18.373,52 kr.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med kroner i tænderne 7+,+6 og -6 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige kronebehandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 23. februar 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at kronebehandlingen af tænderne -6,+6 og 7+ kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at rodbehandlingerne ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder i øvrigt Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden -7 i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for de udførte kronebehandlinger skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.

Da Codan ikke tidligere har behandlet forholdet vedrørende tanden 7-, skal dette forhold anmeldes særskilt til Tandlægeforeningens Patientforsikring, såfremt der ønskes en stillingtagen hertil.