2241-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der i marts 2003 fik repareret tanden -6 med en fyldning i plast. Den 29. september 2008 fremgår det af journalen, at bl.a. tanden -6 bør kronebehandles. Den 24. februar 2009 blev tanden -6 igen restaure-ret med plast og af journalnotaterne fra den 6. juli, 21. oktober 2009 samt den 10. februar og 2. september 2010 fremgår det, at bl.a. tanden -6 kræver kronebehandling. Den 17. november 2010 blev fyldningen i tanden -5 udskiftet på 4 af tandens flader til plast. Den 13. januar 2011 og igen den 15. juni 2011 er der noteret obs for caries eller aktiv caries uden/ kun lidt substanstab ved bl.a. tanden -6 samt at tanden -6 kræver kronebehandling. Efter tandlægeskift i 2011 blev der den 1. december 2011 konstateret cariesudvikling i tænderne -5 og -6, da plastfyldningerne er insufficient fremstillet. Der er derfor nu behov for kronebehandling af tændere, da der er meget lidt resttandsubstans tilbage.

Patienten ønsker nu erstatning for udgifter hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. maj 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behovet for kronebehandling er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tænderne på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grund-lidelsen (caries, udboring og genopbygning med fyldning) og følgetilstande hertil.

Codan fandt endvidere, at det allerede i 2008 er indført i journalen, at tanden -6 havde behov for restaurering med krone. Det betyder, at den behandling, der nu skal gennem-føres med kroner skulle være udført under alle omstændigheder, uanset fyldningerne udført i 2009 og 2010 måtte være udført utilstrækkeligt.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en skade som følge af den udførte behandling, og dermed er patienten ikke berettiget til erstatning.

Codan fandt i øvrigt, at behandlingen med fyldninger udført i 2009 og 2010 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overens-stemmelse med fagligt anerkendte principper. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for fyldningsbehandlingerne må fremføres overfor tandlægen, der har udført behandlingerne. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 3. maj 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behovet for kronebehandling af tænderne -5,6 er en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte behandling. Desuden findes behandling-erne at svare til det oprindelige behandlingsbehov. Det forhold, at disse behandlinger ikke blev udført oprindeligt, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.