Skip to content

2245-12

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 21. november 2012 ændret Codans afgørelse af 13. marts 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 62-årig kvinde, der i marts 1974 fik rodbehandlet og opbygget tanden 7- med en større sølvfyldning. I maj 1979 blev tanden 7- forsynet med en stiftretineret metalkeramikkrone. I august 2002 blev der konstateret behandlings-krævende caries i tænderne 6,5- ?. I april 2004 blev tanden 6- rodbehandlet på grund af smerter (? – passer det ?), og der blev taget røntgenbilleder i december 2004. I juni 2005 blev tanden 5- rodbehandlet på grund af fraktur (er det det der er sket den 30. juni ?). I februar 2008 blev der taget røntgenbilleder, og der blev diagnosticeret caries i tanden 7- under kronen. Dette blev behandlet med en mindre plastisk fyldning. Patienten skiftede herefter tandlæge. I april 2009 knækkede tanden 5- igen, da den sad fast på 4- som ætsbro. Tanden blev pudset inden pålæggelse af plast, hvilket patienten accepterede. Den 19. maj 2010 blev der taget røntgen af tanden 7-, og det blev konstateret, at der ikke var nogle patologisk apikalt trods korte rodfyldninger. Af journalnotat fra den 2. december 2010 fremgår det, at det skal planlægges, hvad der skal laves ved tænderne 7- og 5-. Den 15. september 2011 blev der på røntgen konstateret insufficiente rodfyld-ninger af tænderne 7,6- (5-), og der blev aftalt forsøg på revision heraf. Den 26. september 2011 blev kronerne på 7,6- fjernet og der blev konstateret insufficient mængde resttand tilbage, ligesom der kunne ses et knækket filfragment i mesiale rod af 6-. Der blev aftalt udtrækning af tænderne 7,6- (5-), som blev foretaget samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til bro eller implantat, fordi det var nødvendigt at fjerne de to tænder som følge af den mangelfulde rodbehandling samt fundet af en knækket rodfil.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. marts 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at røntgen fra 2004 viser caries i tanden 7-, uden at dette blev diagno-sticeret. Cariesangrebet blev diagnosticeret og behandlet i 2007 med en plastisk fyldning under kronen. Behandlingen i 2007 var den samme, som den ville have været i 2004, og der er dermed tale om gennemførelse af en udskudt behandling. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt endvidere, at tænderne 6,5- og 7- mistes som følge af grundlidelsen caries og den svækkelse som cariesangrebene og den nødvendige behandling af disse har betydet for tænderne. Tabet af tænderne er således en følge af den svækkelse og udtræt-ning, der er sket af tænderen på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at røntgen fra 1996 viser, at der allerede da var caries i tanden 7-, som først blev behandlet i 2007. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden 7- mistes som følge af den forsinkede diagnostik og behandling af caries. Der kan således ydes erstatning for tabet af tanden 7- med bro/ implantat. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Nævnet finder, at den knækkede rodfil i den tilbageværende rod fra tanden 6- ikke med overvejende sandsynlighed er årsag til, at tanden mistes, da forholdene omkring rod-spidsen før fremstilling af krone på 6-’s mesiale rod svarer til forholdene på udtræknings-tidspunktet. Den efterladte rodfil har således ikke haft negative konsekvenser for tanden. I øvrigt bemærkes det, at det ikke er muligt på det foreliggende grundlag incl. røntgen-billeder at afgøre, om rodfilen knækkede i 1979 eller i 1996.

Nævnet skal dog gøre opmærksom på, at der eventuelt kan foreligge en erstatningsberet-tigende skade i forbindelse med udtrækning af den mesiale rod af tanden 6- i 2011, da der kan være tvivl om, hvorvidt tanden overhovedet skulle have været behandlet, da der ikke var nogen symptomer fra tanden samt ingen ændringer i forholdene ved rodhinden i perioden 1996 til maj 2011. Da behandlingen imidlertid er foretaget af en anden tand-læge, skal der indgives en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Patientforsikring, såfremt der ønskes stillingtagen hertil.

I øvrigt bemærkes det, at tanden 5- ikke er mistet, som det fremgår af Codans afgørelse.