1844-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig kvinde, der blev henvist til specialtandlæge for fjernelse af tanden -8 efter flere års gentagne infektioner med smerte omkring tanden. Tanden blev derfor fjernt ved operation den 25. august 2009 under lokalbedøvelse og uden komplikationer. Der blev ordineret penicillin og klorhexidinskylninger samt blød kost. Den 2. september 2009 konsulterede patienten specialtandlægen på grund af stærke smerter. Da der var smerter i knoglen i tandlejet, blev der ilagt méche med eugenol samt ordineret smertestillende medicin. Efter flere skift var der stadig smerter den 15. september 2009, og patienten ønskede ikke længere méche. Det blev derfor anbefalet at fortsætte med smertestillende. Ved konsultation den 24. november 2009 på grund af fortsatte smerter fandtes der ikke kliniske eller radiologiske fund regio -8, der kunne forklare smerterne. Der var derfor mistanke om problemer ved -6, og patienten blev derfor anbefalet at kontakte egen tandlæge. Den 13. januar 2010 viste røntgen intet abnormt, men der fandtes hævelse ved basis af kæbebenet, som beskrives som betænd-elsesreaktion i benhinden. Der var mistanke om infektion med actinomycose, og der blev ordineret kombinationskur med antibiotika. Den 17. februar 2010 oplyste patienten ved telefonisk kontakt, at der stadig var gener, og patienten blev derfor henvist til Odense Universitetshospital. Af journalnotat af 1. marts 2010 fra Odense Universitetshospital fremgår det, at der siden fjernelsen af -8 har været stærke smerter og hævelse samt gen-tagne infektioner, der har reageret på behandling med antibiotika. Der blev konstateret normal gabeevne og ingen synlig hævelse regio -8. Palpation afslørede hård forskydelig og øm hævelse regio -8 på kindsiden, og røntgen beskrives som mistanke om efterladt mesiale rod. Der blev lagt en behandlingsplan omhandlende scanning, specielt regio -8, men også næsens bihuler fulgt af undersøgende operation regio -8 med fjernelse af omtalte hævelse. I juli 2010 blev operationen udført, og patienten stoppede med antibio-tisk behandling i midten af november. Ved kontrol den 21. december 2010 var patienten næsten smertefri, og der blev aftalt kontrol 3 måneder senere.  Den 12. september 2011 sås patienten igen på hospitalet efter genhenvisning af egen læge med henblik på en udredning og plan for opfølgning af et langt forløb med smerter i venstre mandibel. Der var tydelig ømhed ved palpation af m. masseter på venstre side, og der var derfor mis-tanke om en myose. Der var derfor forslag og forsøg med botox i første omgang, og ellers bidskinnebehandling og varmebehandling efter sædvanlig regime for myoser i ansigtet. Af journalnotat af 11. oktober 2011 fremgår det, at tandlægen havde fundet en fraktion i -7 og lagt plast over. Der var dog fortsat smerter. Den 24. november 2011 var der let palpa-tionsømhed og der sås rødme og irritation svarende til området regio -7. Man fandt, at røntgen fra september 2011 gav mistanke om relikt rod regio -8, hvilket bekræftes ved scanning. Der var derfor indikation for lokal oprensning regio -8 samt fjernelse af roden, hvilket blev foretaget den 25. november 2011. Den 2. december 2011 kom patienten til kontrol og havde lidt smerter. Der var upåfaldende cikatrice og ingen tegn på infektion. Der blev skyllet med klorhexidin, og patienten blev instrueret i skylning med klorhexidin samt medgivet medicin.

I brev af 25. januar 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Codan fandt, at generne i form af stærke smerter efter fjernelse af tanden -8 forekommer i mindre end 2% af behandlingerne.

Codan fandt i den forbindelse, at der er foretaget almindelig fjernelse af visdomstand, der ikke på forhånd så ud til at volde problemer. Det efterfølgende forløb har været præget af stærke smerter samt hævelser, der ikke har responderet på given behandling. Gener i det omfang – både smerte- og tidsmæssigt – som er tilfældet i denne sag er sjældent forekom-mende og opfyldet endvidere alvorlighedskriteriet. Dermed er såvel kravet om alvor som kravet om sjældenhed opfyldt, og komplikationen i form af stærke smerter og betænd-elsestilstande ligger ud over, hvad du med rimelighed må tåle i forbindelse med den udførte tandbehandling.

Codan fandt endvidere, at der ikke kunne ydes godtgørelse for varigt mén eller tab af erhvervsevne.

I mail af 26. januar 2011 ankede patienten Codans afgørelse af 25. januar 2011 og redegør i den forbindelse nærmere for forløbet i sagen. Patienten anfører desuden, at det endnu ikke er muligt at sige, om der bliver et varigt mén eller ej, da der endnu ikke er en eneste af de forudgående operationer, der har bedret hendes situation.

I brev af 14. november 2011 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 2.392,69 kr. i erstatning.

Codan fandt, at udgifterne til medicin kan dækkes fra skadens indtræden den 25. august 2009 og frem til den 13. januar 2010. Denne erstatning udgør i alt 917,49 kr.

Endvidere kan kørselsudgifter erstattes med i alt 75,20 kr.

Codan fandt desuden, at den fremsendte regning ikke omhandler behandling som følge af skaden, hvorfor den ikke kan betales. Endvidere kan regninger for fysioterapi ikke refunderes på det foreliggende, da behandlingen ikke er lægehenvist som følge af den anerkendte skade.

Codan fandt, at der kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte for i alt 8 dage á 175 kr., i alt 1.400 kr. svarende til de dage, hvor patienten har konsulteret egen tandlæge og specialtandlægen i perioden fra skadedatoen og frem til 13. januar 2010.

Derudover fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til yderligere godtgørelse og/eller erstatning.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. november 2011 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 2.392,69 kr. i erstatning.

Codan fandt, at udgifterne til medicin kan dækkes fra skadens indtræden den 25. august 2009 og frem til den 13. januar 2010. Denne erstatning udgør i alt 917,49 kr.

Endvidere kan kørselsudgifter erstattes med i alt 75,20 kr.

Codan fandt desuden, at den fremsendte regning ikke omhandler behandling som følge af skaden, hvorfor den ikke kan betales. Endvidere kan regninger for fysioterapi ikke refunderes på det foreliggende, da behandlingen ikke er lægehenvist som følge af den anerkendte skade.

Codan fandt, at der kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte for i alt 8 dage á 175 kr., i alt 1.400 kr. svarende til de dage, hvor patienten har konsulteret egen tandlæge og specialtandlægen i perioden fra skadedatoen og frem til 13. januar 2010.

Derudover fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til yderligere godtgørelse og/eller erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at der er grundlag for at tilkende godtgørelse for svie og smerte i videre omfang end sket i Codans afgørelse. Nævnet har herved taget omfanget af infektioner og operationer i betragtning som følge af, at den efterladte rod først blev opdaget meget sent. Forløbet har været langvarigt, og De har haft betydelige smerter, fra det tidspunkt hvor tanden -8 blev trukket ud den 25. august 2009 og til rodens fjernelse den 25. november 2011. Nævnet finder derfor, at De er berettiget til en godtgørelse for svie og smerte, der skønsmæssigt fastsættes til i alt 30.000 kr.

Nævnet finder ud fra de foreliggende oplysninger, at De eventuelt kan være påført et varigt mén som følge af behandlingen/ skaden. Nævnet finder imidlertid, at dette kræver en nærmere udredning af en specialtandlæge/ smertespecialist, hvorfor sagen hjemvises til Codan for nærmere udredning og afgørelse herom.

Nævnet finder, at udgifterne til medicin kan erstattes frem til 14 dage efter rodens fjernelse den 25. november 2012. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på opgørelse af erstatningens størrelse.

Nævnet finder endvidere, at der eventuelt kan tilkendes erstatning for tabt arbejds-fortjeneste, hvis et tab kan dokumenteres eller tilstrækkeligt sandsynliggøres på grundlag af oplysningerne om virksomhedens drift, herunder hvis De som følge af skaden har haft udgifter til opretholdelse af driften. Behørig dokumentation herfor skal fremsendes til Codan, der herefter vil træffe en afgørelse herom.

Nævnet finder imidlertid ikke, at der kan tilkendes erstatning for udgifterne til fysioterapi, da denne behandling ikke ses at være lægeordineret.

I øvrigt bemærkes det, at grundlaget for retten til erstatning er Klage- og erstatnings-lovens § 20, stk. 1, nr. 1 (og ikke nr. 4), da behandlingen ikke var den bedst mulige. Dette har dog ingen betydning for afgørelsen i øvrigt.