1968-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der den 26. maj 2009 fik anlagt lokal-bedøvelse i højre side af underkæben i forbindelse med plastfyldning af tanden -7. I den forbindelse blev tungenerven ramt af kanylespidsen. Den 11. juni 2009 var der stadig brændende fornemmelse i tungen, hvilket var uændret ved kontrol den 6. juli 2009. Ved kontrol den 3. september 2009 var der stadig uforandret brændende fornemmelse i den forreste del af tungen.

Patienten søger nu om erstatning for eventuelle varige mén som følge af føleforstyrrelse svarende til tungens højre side.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. maj 2011 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til erstatning.

Codan fandt, at patienten ikke var blevet påført et varigt mén på 5% eller derover som følge af skaden.

Codan lagde i den forbindelse vægt på resultatet af den neurosensoriske undersøgelse, hvor der er målt en sumscore på 17 mod normalt 21. På baggrund af undersøgelsen konkluderes det, at patienten har nedsat føleevne svarende til tungenerven i højre side. Der opstår indimellem tungebid, og der er ændret smagsopfattelse. Endvidere brændende fornemmelse svarende til tungespidsen. Der er tale om en begrænset nedsat føleevne.

Codan fandt derfor efter en samlet vurdering af de objektive fund og beskrivelsen af de subjektive gener, at kravet i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel pkt. A.1.4.1 om, at der skal være tale om væsentlige gener som følge af skaden, ikke kan anses for at være opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt, at patienten oplever føleforstyrrelserne som væsentlige, og den subjektive oplevelse af føleforstyrrelserne opfylder på det foreliggende grundlag ikke væsentlighedskriteriet.

Codan fandt i øvrigt ikke, at patienten var berettiget til anden erstatning eller godtgørelse i henhold til Lov om erstatningsansvar § 1, § 2, § 3 og § 5.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 30. maj 2011, idet det dog bemærk-es, at grundlaget for retten til erstatning er Klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4 (og ikke nr. 1), idet skaden går ud over, hvad De med rimelighed skal tåle ved en sådan behandling.

Nævnet finder endvidere, at méngraden skal fastsættes til 5% i henhold til Arbejdsskade-styrelsens vejledende méntabel pkt. A.1.4.1. Nævnet har i den forbindelse fundet, at De har væsentlige føleforstyrrelser som følge af skaden, idet De har subjektive gener i form af bl.a. brændende smerter i tungespidsen samt nedsat smagssans. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på opgørelse af den endelige godtgørelse for varigt mén.