1978-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der den 24. april 2008 fik påbegyndt behandling med bro fra tanden 7+ til tanden 5+. Den 11. oktober 2008 blev tanden 6+ fjernet samtidig med, at broen fra 7+ til 5+ til erstatning af tanden 6+ blev cementeret fast. Af journalnotat fra den 13. november 2008 fremgår det, at røntgenbillede viste, at der var en opklaring i knoglen svarende til det område, hvor tanden 6+ havde siddet i kæben. Den 17. november 2008 blev der fjernet rester af materiale efter kirurgisk rodbehandling og betændelsesvæv. Patienten klagede den 8. december 2008 over dårlig smag og mente, at det skyldtes betændelse efter operation. Der fandtes fin opheling og ingen fisteldannelse men en del belægninger aproximalt 765+. Desuden havde patienten anlagt en klagesag. Den 17. marts 2009 blev der på ny fjernet urenheder i området ved 5+. Ved kontrol den 31. marts 2009 havde patienten en grim metalsmag, som stammede fra den fremadvendende flade af tanden 7+. En ny bro i anden metallegering blev derfor overvejet. Den 15. april 2009 blev broen taget af og cementeret med midlertidig cement. Ved kontrol den 11. maj 2009 var metalsmagen aftaget, og der var fin heling. Den 29. juni 2009 klagede patienten over meget mundvand og dårlig smag i mund og ånde. Tand-lægen anbefalede derfor undersøgelse hos en øre-næse-halslæge, som imidlertid ikke kunne konstatere noget sygeligt. Den 17. november 2009 var patienten til undersøgelse på afdelingen for tand-,mund- og kæbekirurgi på Næstved Sygehus. Af journalen herfra fremgår det, at broen fra 7+ til 5+ var veltilpasset, og det blev konkluderet, at der intet sygeligt var at finde. Den 5. februar 2010 var patienten hos en anden øre-, næse- og halslæge, som ikke fandt noget sygeligt. Patienten skiftede herefter tandlæge, og det fremgår af journalen fra den 25. februar 2010, at der var dårlig smag/ metalsmag fra området ved broen 7,6,5+. Broen blev derfor taget af den 4. marts 2010. Den 13. april 2010 blev der foretaget genopbygning af knoglen regio 6+, og der blev anbefalet kosttil-skud i form af zink for at eliminere metalsmagen. Den 21. april 2010 blev suturerne fjernet, og patienten havde stadig en grim smag og en følelse af, at der løb væske fra området. Ved kontrol den 29. april 2010 var der pæn heling fra området, men patienten havde stadig en fornemmelse af, at der løb væske fra området. Den 2. september 2010 og den 14. marts 2011 havde patienten stadig dårlig smag fra området, hvor broen havde siddet. Ved kontrol den 31. marts 2011 blev der konstateret en knoglelomme på 10 mm ved tanden 5+, og tanden blev derfor fjernet. Desuden blev der fundet en vertikalt forløbende mikrofraktur.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén, da ingen i 2 år har kunnet behandle problemet med grim/ dårlig smag.

I brev af 29. juni 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke med overvejende sandsynlighed er fremlagt bevis for, at den udførte behandling med overvejende sandsynlighed har medført metalsmag/ dårlig smag. Det forhold, at der er tidsmæssig sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at der er årsagssammenhæng.

Codan fandt endvidere, at røntgen viser, at rodstiften i tanden 5+’s rodkanal er placeret og dimensioneret tilfredsstillende. Ud fra journalen fra afdelingen for tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Næstved Sygehus, og vurderet på røntgen har kronen desuden haft et tæt ringgreb om tandstubben og i øvrig været veltilpasset.

Codan fandt derfor, at behandlingen med opbygning og krone er udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt således, at den opståede fraktur ikke med overvejende sandsynlighed har årsag i tandlægens behandling, men derimod kan henføres som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning. Årsagen til den opståede rodfraktur må søges i det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling og nødvendig stiftindsættelse. Årsagen til den opståede fraktur og dermed tabet af tanden har således med overvejende sandsynlighed ikke relation til tandlægens behandling, men kan forklarede i de forud for behandlingen bestående forhold, herunder at tanden forud for behandlingen uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries. Rodbehandlede tænder er sprøde og har en betydelig risiko for fraktur. Udboringen i tanden, der var nødvendig for at gennemføre rodbehand-ling og den nødvendige stiftindsættelse svækkede tanden yderligere og øgede risikoen for fraktur, selv om der blev udført en optimal genopbygning og restaurering.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. juni 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke med overvejende sandsynlighed er fremlagt bevis for, at den udførte behandling med overvejende sandsynlighed har medført metalsmag/ dårlig smag. Det forhold, at der er tidsmæssig sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at der er årsagssammenhæng.

Codan fandt endvidere, at røntgen viser, at rodstiften i tanden 5+’s rodkanal er placeret og dimensioneret tilfredsstillende. Ud fra journalen fra afdelingen for tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Næstved Sygehus, og vurderet på røntgen har kronen desuden haft et tæt ringgreb om tandstubben og i øvrig været veltilpasset.

Codan fandt derfor, at behandlingen med opbygning og krone er udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt således, at den opståede fraktur ikke med overvejende sandsynlighed har årsag i tandlægens behandling, men derimod kan henføres som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning. Årsagen til den opståede rodfraktur må søges i det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling og nødvendig stiftindsættelse. Årsagen til den opståede fraktur og dermed tabet af tanden har således med overvejende sandsynlighed ikke relation til tandlægens behandling, men kan forklarede i de forud for behandlingen bestående forhold, herunder at tanden forud for behandlingen uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries. Rodbehandlede tænder er sprøde og har en betydelig risiko for fraktur. Udboringen i tanden, der var nødvendig for at gennemføre rodbehand-ling og den nødvendige stiftindsættelse svækkede tanden yderligere og øgede risikoen for fraktur, selv om der blev udført en optimal genopbygning og restaurering.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 5+ mistes som følge af rod-fraktur ved den udførte behandling, enten i forbindelse med fremstilling af stiftopbyg-ningen og/eller ekstraktion af tanden 6+ og/eller da broen blev banket af den 15. april 2009. Behandlingen har således ikke været udført bedst muligt, og der kan tilkendes erstatning for udgifterne til en ny bro regio 7+ til 5+. Behandlingsoverslag skal derfor fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at Deres smagsforstyrrelser er en følge af den udførte brobehandling, da De stadig har disse gener efter, at broen er om-lavet. Endvidere kan det oplyses, at skrumpning af kæben er almindeligt forekommende, når der fjernes en tand. Der er derfor i den forbindelse ikke sket en erstatningsberettig-ende skade i henhold til loven.