Skip to content

1984-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 13. januar 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 30. juni 2001.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig mand, der i 1999 fik fremstillet en ny støbt opbygning og metal-keramik-krone på tanden +2. Den 18. juli 2004 var kronen tabt og blev recementeret med fosfatcement. Af journalnotatet fremgår det, at der var begrænset retention og ingen garanti på cementeringen. Den 27. marts 2006 blev kronen igen recementeret uden garanti på grund af meget begrænset stub. Ved kontrol den 23. februar 2011 oplyste patienten, at kronen på tanden +2 føltes for høj, og at der var dårlig smag fra tanden. Kronen blev derfor recementeret. Den 13. april 2011 var kronen på tanden +2 faldet ud, og det blev konstateret, at roden var knækket. Desuden fremgår det, at patienten havde haft gener med betændelse siden behandlingen den 23. februar 2011. Tanden blev fjernet samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden samt for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. juni 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen dateret den 19. august 1999 viser, at rodstiften i tandens rodkanal er placeret og dimensioneret tilfredsstillende. Vurderet på den udtrukne rod og kronen har kronen desuden haft et tæt ringgreb om tandstubben.

Codan fandt derfor, at behandlingen med opbygning og krone er udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt, at den opståede rodfraktur dermed ikke har årsag i den udførte behand-ling, da den med overvejende sandsynlighed var opstået allerede på tidspunktet for løsning af krone og recementeringen den 23. februar 2011. Det forhold, at kronen var løsnet indikerer tillige, at rodfrakturen var opstået den 23. februar 2011.

Codan fandt således, at årsagen til den opståede rodfraktur og dermed tabet af tanden ikke skal søges i den udførte behandling, men kan forklares i det forhold, at tanden uundgåelig var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries. Udboringen i tanden, der var nødvendig for at gennemføre rodbehandling og den nødvendige stiftindsættelse svækkede tanden yderligere og øgede risikoen for fraktur, selv om der blev udført en optimal genopbygning og restaurering.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. juni 2001 men med ændret begrundelse.

 

 

Nævnet finder, at røntgenbillede fra 19. august 1999 viser, at der var en meget begræns-et del af resttanden over knogleniveau. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden +2 mistes som følge af, at tanden allerede forud for behandlingen i 1999 var stærkt svækket som følge af grundlidelsen caries og ikke som følge af den udførte tandbehandling.

 

 

Nævnet tiltrædes således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

 

 

For så vidt angår Deres krav om tilbagebetaling af honorar for kronebehandlingen i 1999 skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge. Ved uenighed herom skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende ved et civilt søgsmål mod tandlægen.