Skip to content

1995-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 7. februar 2012 ændret Codans afgørelse af 25. maj 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig kvinde, der den 18. januar 2011 fik påbegyndt rodbehandling af tanden +5. I forbindelse hermed skete der en skævboring med gennembrydning af rodoverfladen til følge ved forsøg på lokalisering af rodkanalerne.

 

Tanden mistes derfor efterfølgende og skal nu erstattes med implantat.

Patienten søger nu om erstatning for tabet af tanden +5 samt godtgørelse for varigt mén som følge heraf.

 

1. instans afgørelse:

I brev af 25. maj 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tabet af tanden +5 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte rodbehandling, da der i forsøget på at lokalisere rodkanalerne skete en skævboring med gennembrydning af roden til følge. Bedst mulig behandling havde indebåret, at rodbehandlingen havde fyldt rodkanalerne, hvorved der ikke var sket gennembrydning af roden.

Forsikringen erstatter derfor udgifterne i forbindelse med tabet af tanden +5 samt erstatning af denne med en implantatbåret krone.

Codan fandt i øvrigt ikke, at patienten var berettiget til yderligere erstatning/ godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 25. maj 2011, som anført nedenfor.

 

 

Nævnet finder, at røntgenbillede af 18. januar 2011 viser, at tanden +5 skulle have været forsynet med opbygning og krone efter endt rodbehandling for at bevare tanden på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle have været afholdt under alle omstændigheder. Der skal derfor foretages fradrag i erstatningen for rodbehandling, opbygning og krone, som skøns-mæssigt fastsættes til i alt 9.500 kr. (2.000 kr. for rodbehandling af én rod og 7.500 kr. for opbygning og krone, svarende til abutment og krone på implantatet).

 

 

Nævnet finder endvidere ikke, at der kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte, da der ikke foreligger den nødvendige dokumentation for, at patienten har været syg som følge af skaden.

 

 

Nævnet finder desuden ikke, at der kan tilkendes godtgørelse for varigt mén, da implantater betragtes som almindelige tænder, når det er indsat og vokset fast jf. Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel pkt. A.1.