Skip to content

2005-11

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 7. februar 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 8. juli 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der den 24. marts 2010 fik diagnosticeret caries i tanden 8-, flade 3. Det blev i den forbindelse anbefalet at trække tanden ud. Tanden blev derfor trukket ud den 26. maj 2010. Ifølge det oplyste, opstod der smerter i tunge, højre side af halsen og højre øre ved første indstik. Bedøvelsen virkede stadig ikke efter anden og tredje injektion. Efter fjerde injektion med andet bedøvelsesmiddel var bedøvelsen effektiv. Ved de indledende injektioner blev der anvendt Scandonest og ved den sidste Septanest. Tanden blev trukket ud, men en del af den mesiale rod knækkede af og blev efterladt. Den 31. maj 2010 oplyste patienten telefonisk, at han stadig følte sig bedøvet efter tandudtrækningen. Patienten konsulterede tandlægen den 10. juni 2010, da der fortsat var gener efter injektionen den 26. maj 2010. Patienten oplyste, at der var uprovokerede smerter i tungen, mest efter funktion. Smerten opfattes som jag, og forsvandt herefter langsomt. Desuden var der lette forstyrrelser på kinden og kæben, fornemmelse af brændt tunge samt smagsforstyrrelser. Der var dog tegn på forbedring ved tungespidsen. Patienten blev derfor henvist til undersøgelse på Rigshospitalet den 2. december 2010.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. juli 2011 traf Codan afgørelse om, at der kan tilkendes et varigt mén på 10%, da der foreligger væsentlige føleforstyrrelser. Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at den foretagne neurosensoriske undersøgelse viser en sumscore på 15 point i forhold til den raske side 21 point. Evnen til topunktsdiskrimination er uændret og protektiv reaktion bevaret. Der er tegn på amputationsneurom og surt kan registreres, mens der er bortfald af smagsevne for øvrige smagsstimuli i skadesiden. Evnen til smagsgenkendelse er dårlig også i den raske side. Desuden er der lagt vægt på de subjektive gener som følge af skaden i form af nedsat føleevne, smertejag og snurren. Desuden er smagen af mad ændret.

Codan fandt endvidere, at det ikke er dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem den anerkendte skade og patientens langvarige sygemelding, hvorfor patienten ikke er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.

Codan fandt desuden, at patientens erhvervsevne ikke er varigt nedsat som følge af skaden. I den forbindelse er der navnlig lagt vægt på, at patienten ikke længere arbejder som kok, og at der ikke foreligger oplysninger om, at patientens arbejdsevne på længere sigt skulle være nedsat som følge af skaden. Desuden kan skadens følger ikke i sig selv antages at medføre, at patientens fremtidige indtjeningsmuligheder med overvejende sandsynlighed anses for at være forringede medførende en indtægtsnedgang på 15% eller derover som følge af skaden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. juli 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke foreligger nødvendig dokumentation for, at den anerkendte tandskade med overvejende sandsynlighed er hovedårsagen til den langvarige sygemelding, ligesom nævnet bemærker, at der er konkurrerende lidelser i form af ryggener og blodprop. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for svie og smerte.

 

 

I det øvrige tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.