Skip to content

2008-11

Skadetype: Nerveskade - N.Mandibularis
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 9. marts 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 29. juni 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der den 19. oktober 2009 skulle have lavet fyldningsbehandling af tanden 7-. I forbindelse hermed blev der anlagt lokalbedøvelse til læbe/tandnerven i højre side af underkæben. Af journalnotat fra den 23. oktober 2010 fremgår det, at der er føleforstyrrelser svarende til højre side kind, øre og underste øjenlåg. Den 20. november 2009 var der bedring, men stadig føleforstyrrel-ser. Ved kontrol den 14. december 2009 var der forværring af føleforstyrrelsen, når der skete kuldepåvirkning. Den 11. februar 2010 var der ingen ændringer af føleforstyrrel-sen, og der blev forsøgt behandling med laser. Af journalnotat af 2. marts 2010 fremgår det, at behandlingen med laser afbrydes, da den forværrede føleforstyrrelsen. Den 17. maj 2010 var der ingen bedring, og der var en sammenhæng mellem trykstigning og graden af smerter.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. juni 2011 traf Codan afgørelse om, at patienten ud fra de foreliggende oplysninger ikke er berettiget til erstatning.

Codan konkluderede på baggrund af den neurosensoriske undersøgelse, at patienten har nedsat føleevne svarende til læbe-tandnerven i højre side af underkæben. Der er tale om en begrænset nedsat føleevne.

Codan har lagt til grund, at den foretagne neurosensoriske undersøgelse viser en sumscore på 19 point i forhold til den raske side 21 point.

Codan fandt derfor, at der ikke er et objektivt grundlag for at anse betingelsen om væsentlige føleforstyrrelser for værende opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt, at patienten oplever føleforstyrrelserne og generne i tandkød og tænder som væsentlige, og patientens subjektive beskrivelser alene er derfor ikke nok til, at kravet om væsentlige varige føleforstyrrelser opfyldes.

Codan fandt derfor, at patienten ikke er blevet påført et varigt mén på 5% eller derover som følge af skaden, og dermed kan der ikke ydes godtgørelse for varigt mén. I øvrigt er patienten ikke berettiget til anden godtgørelse eller erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 29. juni 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke foreligger væsentlige føleforstyrrelser, da den neurosensoriske undersøgelse viser 19 point i forhold til 21 point på den raske side. Væsentlige føleforstyrrelser er betingelsen for, at méngraden kan fastsættes til 5% i henhold til Arbejdsskadestyrelsens méntabel. De subjektive gener i form af paræstesi er dernæst ikke af en sådan karakter eller et sådant omfang, at de kan begrunde, at méngraden alligevel fastsættes til 5%.

I den forbindelse kan det oplyses, at netop fordi generne – som f.eks. paræstesi i form af sovende, snurrende fornemmelse - er af subjektiv karakter, er det ikke er muligt ved yderligere undersøgelser at belyse deres sværhedsgrad.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelser om, at méngraden vurderes til at være under 5%.

I øvrigt skal det bemærkes, at retten til erstatning efter Lov om klage- og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet og Lov om erstatningsansvar alene er afhængig af, om lovenes krav kan anses for opfyldt.