2023-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 54-årig kvinde, der den 20. april 2007 havde gener fra tanden +7, som blev behandlet med fluorpensling. Den 20. juni 2008 blev der taget røntgen af tanden +7 og behandlet for lokal betændelse med oprensning og lokal antibiotika. Den 31. juli 2008 blev tanden igen behandlet med oprensning, og der blev anbefalet udtrækning af tanden på længere sigt. Den 7. august 2008 blev tanden trukket ud på grund af paradentose.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden, da det er meget generende, bl.a. gør det ondt der, hvor tanden har siddet.

I brev af 9. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen dokumenterer, at tanden +7 er tabt grundet lokal opløsning af tandbærende knogle, og der var indikation for udtagning af tanden +7.

Codan fandt endvidere, at baggrunden for betændelsen omkring tanden ikke kan forklares med sikkerhed, men kan have årsag i ubehandlelige brudlinier under den gamle sølvfyldning eller hurtig udvikling af parodontose med årsag i hårdt sammenbid.

Codan fandt dog, at det afgørende er, at tanden +7 med en høj grad af sandsynlighed var moden til udtrækning den 7. august 2008, og udtrækningen af tanden udgør dermed ikke en erstatningsberettigende skade.

Codan fandt, at det ikke er overvejende sandsynligt, at en tidligere og/ eller anderledes tandlægelig indsats mod betændelsestilstanden kunne have reddet tanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen dokumenterer, at tanden +7 er tabt grundet lokal opløsning af tandbærende knogle, og der var indikation for udtagning af tanden +7.

Codan fandt endvidere, at baggrunden for betændelsen omkring tanden ikke kan forklares med sikkerhed, men kan have årsag i ubehandlelige brudlinier under den gamle sølvfyldning eller hurtig udvikling af parodontose med årsag i hårdt sammenbid.

Codan fandt dog, at det afgørende er, at tanden +7 med en høj grad af sandsynlighed var moden til udtrækning den 7. august 2008, og udtrækningen af tanden udgør dermed ikke en erstatningsberettigende skade.

Codan fandt, at det ikke er overvejende sandsynligt, at en tidligere og/ eller anderledes tandlægelig indsats mod betændelsestilstanden kunne have reddet tanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. august 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede af 20. juni 2008 viser, at tanden +7 allerede da var udtrækningsmoden på grund af lokal opløsning af tandbærende knogle. Tanden mistes derfor som følge af grundlidelsen paradentose og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Nævnet finder i den forbindelse ikke, at det er overvejende sand-synligt, at en tidligere tandlægelig indsats kunne have reddet tanden.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1