Skip to content

2024-11

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. april 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 21. juni 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 49-årig kvinde, der skulle have fjernet tænderne -7 og -8 ved et kirurgisk indgreb den 21. september 2010. Som bedøvelse blev der anvendt 3,6 ml. Ubistesin. Den 24. september 2010 ringede patienten, da hun havde ondt, var hævet, havde nedsat gabefunktion samt var følelsesløs i tungespidsen, den ene side af tungen og i kinden. Ved kontrol den 29. september 2010 var patienten følelsesløs i tungeranden og i tungespidsen, hvilket tillige var gældende den 14. oktober 2010. Den 8. december 2010 henvendte patienten sig igen, da hun fortsat havde symptomer i form af tungens siderand var sovende og fyldte i munden, svie og brændende følelse samt ændret smagssans.

Patienten søger nu om erstatning/ godtgørelse for generne i forbindelse med føleforstyrrelserne i tungen.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. juni 2011 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til godtgørelse for varigt mén samt godtgørelse for svie og smerte.

Codan fandt, at der er et objektivt grundlag for at anse betingelsen om væsentlige føleforstyrrelse for opfyldt. I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at den foretagne neurosensoriske undersøgelse viser en sumscore på 10 point i forhold til den raske side 21 point.

Af den subjektive beskrivelse fremgår det, at patienten oplevet smertejag ved let berøring samt har gener i smagssansen, slimhinde og læber.

Codan fandt derfor på baggrund af den objektive undersøgelse og de beskrevne subjek-tive gener, at patienten er berettiget til en godtgørelse for varigt mén på 10% som følge af skaden i form af føleforstyrrelsen på nervus lingualis sin jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt A.1.4.2.

Codan fandt endvidere, at patienten er berettiget til godtgørelse for svie og smerte for 2 dage, hvor patienten var sygemeldt som følge af skaden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Efter Arbejdsskadestyrelsens nuværende méntabel punkt A.1.4.2. vurderes væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskader som den foreliggende til 5-10% mén. Udgangspunktet er herefter, at méngraden fastsættes til 5%, når den objektive følenedsættelse har det om-fang, som fremgår af den neurosensoriske undersøgelse. Méngraden kan forhøjes i tilfælde, hvor nerveskaden derudover har medført betydelige subjektive gener.

På den baggrund finder nævnet, at méngraden må sættes til 10%, hvilket er i overens-stemmelse med Codans korrekt trufne afgørelse i henhold til den dagældende méntabel. I den forbindelse bemærkes det, at i henhold til den nuværende méntabel ville méngraden formentlig kunne forhøjes fra 5% til 8%, når der henses til de særlige gener, som nerve-skaden har påført Dem i forbindelse med Deres arbejde.. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte méngraden fra 10% til 8%. Generne kan under ingen omstændigheder medføre en højere méngrad end 10%.

Nævnet finder desuden ikke, at der er grundlag for at foretage en ny lægelig vurdering af skadens omfang og tiltræder derfor Codans afgørelse om, at méngraden kan fastsættes til 10%.