2031-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig mand, der havde haft symptomer fra tanden +6 siden oktober 2007, hvor den blev behandlet med en plastfyldning facialt. Af journal-notat fra december 2009 fremgår det, at tanden +6 sås med mange infraktioner i alle retninger efter fjernelsen af amalgamfyldningen, og tanden blev restaureret med plast. Den 26. april 2010 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden på grund af akut betændelse, hvor der blev foretaget mekanisk udrensning af rodkanalerne. Efterfølgende var der smerter fra tanden, og først i august 2010 var tanden symptomfri, hvorfor den blev rodfyldt den 11. august 2010. I september 2010 var der stadig symptomer fra tanden +6, og røntgen viste en parietal perforation i nærheden af rodspidsen af mesio-faciale rod. Røntgen af tanden blev sendt til anden tandlæge, som vurderede, at tanden ikke kan reddes.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af tanden samt til en implantatbåret krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. juni 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at det forhold, at tanden er udtrækningsmoden ikke skyldes den skadede tandrod, men derimod at det med overvejende sandsynlighed er en konsekvens af og forværring af den bestående grundlidelse caries og infraktioner. Disse forhold gør tilsammen, at tanden, uanset skævboringen og inden denne fandt sted, var grundlæg-gende svækket, hvorfor den vurderes under alle omstændigheder ikke at have været bevaringsværdig.  En eventuel fjernelse af denne og erstatning med bro eller implantat kan derfor ikke dækkes af patientforsikringsordningen, da denne konsekvens med overvejende sandsynlighed er en følge af forudbestående forhold, hvilket ikke er omfattet af forsikringsordningen.

Codan fandt dog, at hvis det viser sig, at tanden alligevel kan bevares, vil der være forsikringsdækning for udgifterne forbundet med en kirurgisk rodbehandling af den skadede rod. I så fald vil Codan revurdere sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. juni 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +6 mistes som følge af tandens forudbestående tilstand med caries og revner og ikke den parietale perforation.

Som anført i Codans afgørelse ville der kunne være tilkendt erstatning for udgifter til kirurgisk rodbehandling til udbedring af den parietale perforation, men spørgsmålet herom er bortfaldet som følge af, at tanden blev trukket ud. Nævnet finder i den forbindelse, at det er overvejende sandsynligt, at tanden var udtrækningsmoden på grund af dens forudbestående tilstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.