2035-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der i 2003 var til bidfunktions-undersøgelse hos en bidfunktionsspecialist. I 2006 havde patienten intermitterende jag i over- og underkæbe. Den 15. august 2007 havde patienten periodevis smerter og jag fra regio +5,6,7. Den 17. december 2007 havde patienten periodevise jag fra regio +1 og -1. Ved kontrol den 25. august 2008 mente patienten, at tanden +2 var smertegivende. Vitalitetstest og røntgen viste dog ikke behandlingskrævende tilstande, og det blev aftalt, at såfremt der var vedvarende smerter og ubehag fra tanden +2, skulle denne rodbehandles. Den 2. november 2009 var der ubehagelige og uspecifikke smerter fra +2, og diagnosen pulpitis blev stillet. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden +2 i marts 2010, men da tanden var tillukket, var en tilstrækkelig rodbehandling ikke umiddelbart muligt. Patienten blev derfor henvist til kirurgisk rodbehandling af tanden +2. Den 29. marts 2010 blev tanden kirurgisk rodbehandlet og efterfølgende kontrolleret med røntgen. Efterfølgende var der heling med gendannelse af knoglevæv. Patienten havde imidlertid stadige intermitterende smertejag. Patienten blev derfor dels undersøgt på Rigshospitalet, dels hos bidfunktionsspecialist og dels af neurologisk overlæge, som fandt, at der var tale om uspecifikke neurogene smerter som kommer periodevis. Der er foreslået såvel medicinsk behandling som behandling med bidskinne. Behandling med akupunktur og fysioterapi har ikke forbedret smertetilstanden.

Patienten søger nu om erstatning for de mange behandlingsudgifter, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt på baggrund af det foreliggende materiale, at der ikke med overvejende sandsynlighed er fremlagt bevis for, at patientens gener i form af atypiske smerter er en følge af den udførte tandlægelige behandling. Dette understøttes af, at patienten allerede inden behandlingens start og den udførte behandling havde smerter, samt at der nu er samme behov for medicinsk behandling og behov for bidfunktionel behandling som tidligere.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en erstatningsberettigende skade som følge af den udførte behandling, og forsikringen kan derfor ikke yde erstatning i henhold til gældende lovgivning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at rodbehandling og kirurgisk rodbehandling af tanden +2 var nødven-dige, da det blev konstateret ved selve rodbehandlingen, at tandens nerve var død. Endvidere findes behandlingerne at være udført bedst muligt under de givne omstændig-heder. Hvis tanden +2 derfor nu har en forringet prognose, har dette årsag i tandens grundlidelse i form af død nerve og ikke de udførte rodbehandlinger.

Nævnet finder desuden ikke, at det er overvejende sandsynligt, at Deres gener i form af atypiske smerter er en følge af eller er blevet væsentlig forværret af den udførte tandlæge-lige behandling, idet De allerede havde smerter forud for behandlingerne.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.