Skip to content

2223-12

Skadetype: Skade på rod - Kompliktation til rodbehandling
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Rodbehandling - Rodfyldning

Beskrivelse:

Tab af tand. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Tab af tand. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den 15. marts 2005 fik restaureret tanden 6- med krone. Efter nogle års funktion skete der en afbrækning af porcelæn, og der blev derfor den 4. juli 2007 fremstillet en ny porcelænskrone. Den 25. maj 2009 var tanden 6- øm ved tygning, og der blev derfor foretaget justering i sammen-bidet. Der blev endvidere aftalt rodbehandling af 6- inden jul. Der blev derfor den 11. december 2009 indledt rodbehandling af tanden 6-, som ifølge journalen blev færdigren-set i tre kanaler samme dag. Den 19. januar 2010 blev der skyllet igen i 6-, og den 22. januar 2010 blev der ordineret penicillin på grund af betændelse. Den 25. januar 2010 blev tanden 6- trukket ud på grund af betændelsen.

Patienten søger nu om erstatning for den mistede tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at i det foreliggende røntgenmateriale er der intet der tyder på, at behandlingen med krone ikke er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Kronen har tætte kanter og tilsyneladende et sikkert ringgreb om tandstubben. Det forhold, at en tand efter kronebehandling må rodbehandles udgør ikke i sig selv en erstatningsberettigende skade.

Codan fandt endvidere, at selv tænder, der rodbehandles optimalt, må efterfølgende med en vis hyppighed gennemgå en fornyet rodbehandling og eftersmerter ses ofte. Det er ikke rodbehandlingen, der er årsag til smerterne, men derimod bakterier i tandnerven, der er trængt gennem rodkanalen videre ud omkring rodspidsen. Tanden er derfor nu fjernet på grund af betændelsen.

Samlet set fandt Codan, at tabet af tanden 6- har årsag i grundlidelsen og den nødvendige behandling heraf og dermed ikke er en følge af den udførte behandling, der vurderes at være udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer Codans afgørelse af 10. februar 2012, som anført nedenfor.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden 6- kunne have været reddet ved rodskylning, incision og drænage med supplement af antibiotika-behandling. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til udtrækning af tanden og isættelse af implantat regio 6-, dog med fradrag for udgiften til retrograd rodresektion, som skulle udføres under alle omstændigheder for at bevare tanden på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle have været afholdt under alle omstændigheder. Regning for udtrækning af tanden og behand-lingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.