Skip to content

2230-12

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Behov for rodbehandling efter fyldningsbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behov for rodbehandling efter fyldningsbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 32-årig kvinde, der har fået foretaget tandregulering i 90’erne. Ifølge journalen fra Dagmarskolen blev der påsat retentionstråde regio 3-3 og  regio 1+1 den 30. januar 1996. Ifølge et udskrivningsbrev af 2. marts 1999 fremgår det, at der på daværende tidspunkt var en retentionstråd på tænderne 1+1. Af journal fra anden tandlæge fremgår det den 11. april 2006, at der blev fjernet plastfiksation regio 3+3, og at egen tandlæge ville fortsætte behandlingen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne forbundet med en ny regulering af tanden -1, da hun mener, at der er fjernet retentionstråd i underkæben i 2007, hvorfor tanden -1 har flyttet sig.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. marts 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der ud fra de foreliggende akter i sagen ikke er dokumentation for, at der er isat en retentionstråd, ligesom akterne heller ikke dokumenterer, at der på noget tidspunkt er afmonteret en retentionstråd. Der er derfor ikke dokumentation for den påståede behandling eller skade, hvorfor der ikke kan ske anerkendelse efter lovens § 19.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det fremgår af journalen fra Dagmarskolen, at der blev påsat retentionstråd regio 3-3 i 1996.

Nævnet finder imidlertid ikke, at der foreligger dokumentation for, at den behandlende tandlæge har fjernet denne tråd, eller at tråden er fjernet af nogen anden tandlæge. Det bemærkes, at retentionstråde ofte mistes efter nogle års funktionstid, uden at patienten bemærker det.

Det findes derfor ikke overvejende sandsynligt, at der er sket en erstatningsberettigende skade som følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.