Skip to content

2239-12

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Brobehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Brobehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 78-årig kvinde, der i december 2004 faldt og slog en metal-keramisk bro på tænderne 3,1+ i stykker. Desuden blev fortænderne i under-kæben også traumatiseret ved faldet ? Der blev fremstillet en ny bro på tænderne 3,1+, som blev cementeret den 9. marts 2005. Ifølge det oplyste, var broen for høj, og tandlægen sleb på denne samt på underkæbeforstænderne under tilpasning af broen. Den 3. maj 2005 blev tænderne 2,1- repareret med plast. Fra 2006 og frem henvendte patienten sig til tandlæge på grund af ømhed og frakturer i andre tænder. Patienten har fået behandlet flere tænder med plast på skærekanten flere gange, ligesom der er udskiftet fyldninger flere gange samt behandlet for tabte fyldninger. Den 17. november 2010 havde patienten dårlig smag fra tanden 3+, og røntgen af tanden vækkede mistanke om rodspidsbetændelse. Den 25. november 2011 henvendte patienten sig på grund af en hævelse på ganesiden af broens mellemled 2+. Patienten blev derfor behandlet for tandkødsbetændelse. Patienten havde en fornemmelse af betændelse og dårlig smag fra regio 3,2+, men tandlæge kunne ikke konstatere noget forkert.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny bro på tænderne 3,1- og til kroner på tænderne 3,2,1- samt eventuelt rodbehandling af tanden 3+.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. april 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at broen fra tanden 3+ til tanden 1+ fra 2005 fremstår på de fremsendte røntgen som velpassende og uden tegn på mangler. Der har været behov for justeringer i forbindelse med behandlingen, hvilket er en del af opfølgningen på en brobehandling.

Codan fandt endvidere, at der i forbindelse med et traume i 2004 skete revnedannelser i fortænderne 2,1-, som efterfølgende kan medføre krakeleringer af tandemaljen, hvorved skarpe kanter opstår.

Codan fandt, at den udførte brobehandling og den behandling, som patienten fik i forbindelse med plastfyldninger af tænderne 2,1- og -3, er sket efter gældende forskrifter, og at patienten dermed har modtaget bedst mulig behandling.

Codan fandt i den forbindelse, at årsagen til slid på tænder og til at plastrestaureringer jævnligt falder af, er en uvane, bruxisme eller tandpres. Patienten har gentagne henvend-elser på grund af ømhed i tænder, tabte fyldninger eller knækkede tænder/ fyldninger, hvilket kan skyldes tænderskæren eller tandpres.

Codan fandt, at i betragtning af patientens alder og det slid på tænder, som det normalt medfører samt det faktum, at patienten har haft metal keramiske restaureringer i modstående kæbe i mindst 20 år, er det et helt normal grad af slid, patienten har på sine fortænder. Aldersbetinget slid og eventuelt bruxisme/ tandpres, kan desuden forårsage revnedannelser i tænderne, som af denne årsag går i stykker. Bruxisme eller tandpres medfører en overbelastning af tyggeapparatet, som kan forårsage varierende smerter fra tænderne og frakturer. Det ses hyppigere i tænder, der som følge af grundlidelsen caries er blevet behandlet med store fyldninger, som patienten har i sine tænder. Tænderne bliver svagere efter mange års hårdt arbejde. Dentin infraktioner er en form for trætheds-brud i tanden, som ikke kun opstår ved at tygge maden, men specielt når tænderne er i aktivitet udenfor måltiderne, som ved tandpres og tænderskæren.

Konkluderende fandt Codan, at der er tale om grundlidelsesmæssige/ aldersbetingede forandringer på tænderne, der tidligere har været udsat for traume. Patientens gener fra regio 3,2+ kan have relation til aldersbetinget og/ eller grundlidelsesmæssige overbelast-ning. Således kan broen eventuelt være løsnet på tanden 3+, hvilket kan forklare den dårlige smag og hævelsen ved tanden 2+.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at den udførte brobehandling og den behandling, som De fik i forbindelse med plastfyldninger af de omhandlede tænder i undermunden er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Det findes dermed ikke overvejende sandsynligt, at De er blevet påført en erstatningsberettigende skade i lovens forstand i forbindelse med de udførte behandlinger.

Nævnet finder efter en vurdering af de indhentede fotos, at det slid, der ses på under-kæbetænderne, som har kontakt med broen, er svarende til det slid, der ses på resten af tandsættet. Det findes dermed overvejende sandsynligt, at sliddet på underkæbetænd-erne alene er forårsaget af almindelig slid og brug og ikke er en følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet finder endvidere, at brobehandlingen regio 3+ til 1+ kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at brobehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.