Skip to content

2260-12

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Parietal perforation med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Parietal perforation med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 77-årig kvinde, der havde en ældre bro i overkæben regio +3,4,5, som var løs på tanden +3 den 26. november 2001. Broen blev ifølge jour-nalen delt bag tanden +3 den 28. november 2001, og der blev fremstillet en metalkera-misk bro med bropillerne +2,3 og +6 og mellemleddene +4,5. Broen blev cementeret i november 2002. I november 2005 var broen løs på tænderne +2,3. Der blev derfor frem-stillet en ny bro, som blev cementeret i februar 2006. I marts 2008 blev broen beslebet, da den var for høj, og i november 2008 blev der konstateret løsning af broen. I maj 2009 forsøgte tandlægen at forsyne tænderne +2 og +3 med stifter og recementere broen. I januar 2010 skifte patienten tandlæge, og ny tandlæge konstateret, der var indsat stift i en ikke-rodbehandlet tand +2 samt sket en skævboring med gennembrydning af tand-roden i tanden +3. Af journalnotat af 9. februar 2010 fremgår det, at ved gentagen løsning af broen ved +2,3 bør der fremstilles implantatbro +2,3,4,5 og MK +6. Den 7 marts 2011 henvendte patienten sig med løs bro, som blev recementeret. I november 2011 blev der påbegyndt implantatbehandling i overkæben regio +4,5.

Patienten søger nu om erstatning for varigt mén i form af tandtab.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. juni 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at tænderne +2,+3 og +6 var svækkede tænder allerede inden behand-lingens start i 2002, ligesom gennembrydning af roden på +3 ikke har ændret patientens behandlingsbehov.

Codan fandt derfor, at der ikke var sket en forringelse af patientens tandstatus ved den udførte brobehandling, idet tænderne allerede i 2002 kunne være trukket ud, og der kunne have været fremstillet en implantatbåret løsning. Der kan nu udføres implantat-behandling på samme vilkår, som hvis behandlingen var udført tidligere, og der kan fremstilles en bro på de indsatte implantater.

Codan fandt, at behandlingen med bro muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af +3 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer Codans afgørelse af 15. juni 2012, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +3 mistes som følge af skævboringen i roden. Tanden mistes derfor som følge af den udførte behandling, og der kan ydes erstatning for udgifterne til implantat og krone regio +3. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder endvidere – ligesom Codan - at tænderne +2 og +6 allerede forud for behandlingens start var svækkede tænder som følge af tændernes grundlidelser. Den behandling, der nu skal udføres, svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført for så vidt angår disse tænder. Det forhold, at der blev udført en anden behandling, udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.