Skip to content

2281-12

Skadetype: Varia - Behandling eller fjernelse af forkert tand
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Fjernelse af forkert tand. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Fjernelse af forkert tand. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der den 1. marts 2011 fik behandlet tanden +6 for et dybt cariesangreb. I forbindelse hermed opstod der kommunikation til tandnerven, hvor rodbehandling var nødvendig. Den 5. april 2011 blev behandlingsmulighederne i form af rodbehandling kontra tandudtrækning og brobehandling/implantatbehandling diskuteret. Behandlingsmulighederne blev igen diskuteret den 10. maj 2011. Ifølge journalen var patienten i tvivl om rodbehandling af tanden, da der er risiko for at denne behandling ikke er tilstrækkelig. Den 30. juni 2011 blev rodkanalernen i tanden +6 skyllet, og der blev ilagt en midlertidig fyldning. Den 23. august 2011 skulle tanden +6 trækkes ud, men ved en fejl blev tanden +7 fjernet. Efterfølgende blev tanden +6 trukket ud samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til indsættelse af implantat regio +7 og tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

I brev af 16. juli 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tabet af tanden +7 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling, idet tanden blev trukket ud ved en fejl. Bedst mulig behandling havde indebåret, at den ønskede tand var identificeret, hvorved skaden ikke var sket.

Codan fandt derfor, at patienten var berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med tabet af tanden +7. Der skal derfor fremsendes behandlingsforslag vedrørende erstatning af tanden +7 med implantat. Imidlertid fandt Codan, at der i stedet kan ydes erstatning for udgifterne i forbindelse med implantatbaseret krone regio +6, idet retineret +8 forhindrer indsættelse af implantat regio +7, ligesom der var ringe kontakt mellem +7 og -7. Der kan derfor godkendes en samlet pris for implantatbaseret krone regio +6 på 22.188 kr. Hvis det viser sig nødvendigt at anvende knoglesubstitut og/eller membran, kan en samlet pris på 24.480 kr. godkendes. Sinusløft vurderes ikke nødvendigt.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste eller erhvervsevnetab samt godtgørelse for varigt mén. Desuden var patienten ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte, da fjernelsen af tanden +7 ikke har med-ført en forlængelse af den helings- og sygdomsperiode, der var forventelig i forbindelse med fjernelse af tanden +6, og som skulle have været udført under alle omstændigheder.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. juli 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tabet af tanden +7 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling, idet tanden blev trukket ud ved en fejl. Bedst mulig behandling havde indebåret, at den ønskede tand var identificeret, hvorved skaden ikke var sket.

Codan fandt derfor, at patienten var berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med tabet af tanden +7. Der skal derfor fremsendes behandlingsforslag vedrørende erstatning af tanden +7 med implantat. Imidlertid fandt Codan, at der i stedet kan ydes erstatning for udgifterne i forbindelse med implantatbaseret krone regio +6, idet retineret +8 forhindrer indsættelse af implantat regio +7, ligesom der var ringe kontakt mellem +7 og -7. Der kan derfor godkendes en samlet pris for implantatbaseret krone regio +6 på 22.188 kr. Hvis det viser sig nødvendigt at anvende knoglesubstitut og/eller membran, kan en samlet pris på 24.480 kr. godkendes. Sinusløft vurderes ikke nødvendigt.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste eller erhvervsevnetab samt godtgørelse for varigt mén. Desuden var patienten ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte, da fjernelsen af tanden +7 ikke har med-ført en forlængelse af den helings- og sygdomsperiode, end der var forventelig i forbind-else med fjernelse af tanden +6, og som skulle have været udført under alle omstændig-heder.

 

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at der kan tilkendes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste svarende til 18 timer af ca. 320 kr., i alt 5.800 kr., idet De har oplyst, at De ikke havde intentioner om, at tanden +6 skulle erstattes med et implantat. Nævnet har fundet, at der ikke kan tilkendes Dem erstatning for de fire halve dage, idet det efter sagens oplysninger ikke er overvejende sandsynligt, at disse sygedage skyldes udtrækningen af tanden +7 eller implantatbehandlingen. Der kan endvidere ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjen-este for den ene dag, hvor De kunne have søgt BAC om kompensation.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte finder nævnet ligesom Codan, at fjern-elsen af tanden +7 ikke har medført en forlængelse af den helings- og sygdomsperiode,  der var forventelig i forbindelse med fjernelse af tanden +6, og som skulle have været udført under alle omstændigheder. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for svie og smerte.