2288-12

Beskrivelse:

Rodspidsbetændelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig mand, der den 23. juni 2011 fik behandlet tanden -7 med en plastisk fyldning på grund af caries. Den 25. juli 2011 henvendte patienten sig, da han havde symptomer fra venstre side i overkæben. Der var dog intet klinisk at bemærke. Efterfølgende udviklede patienten symptomer, som er forenelig med muskulære og bidfunktionelle symptomer. Den 27. oktober 2011 henvendte patienten sig igen, og tænderne -6 og -7 blev røntgenfotograferet. Desuden blev der givet antibiotika af infektionsforebyggende grunde. I november 2011 blev der hos egen læge diagnosticeret en trigeminus neuralgi. Den 13. november 2011 henvendte patienten sig på skadestuen på grund af smerter i knæ og ankel. I perioden fra den 14. november til den 2. december 2011 var patienten indlagt på Ålborg Sygehus for en reaktiv artrit. Patienten blev dog den 28. november 2011 behandlet hos tandlægen for en betændelsestilstand i tanden -7, hvor der ved åbning til tanden var pusflåd. Der blev i den forbindelse givet bredspektret antibiotika og penicillin. I den efterfølgende periode varierede patientens symptomer fra knæled, ankelled og muskler. Den 5. januar 2012 blev tanden -7 trukket ud, og symptomerne fra leddene varierede herefter i intensitet. Patienten blev derfor ligeledes undersøgt for hjertehindebetændelse, hvilket der ifølge journalnotat af 3. februar 2012 dog ikke var nogen holdepunkter for. Patienten var inden da blevet behandlet den 2. februar 2012 på sygehuset med punktur og steroid injektion i højre knæled og venstre ankel.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. juli 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område. Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at tanden -7 på korrekt fagligt grundlag blev behandlet med en plastisk fyldning, og at patienten er blevet undersøgt undervejs i forløbet på baggrund af de symptomer, som han har givet udtryk for.

Codan fandt tilsvarende ikke, at der er tale om en skade som følge af en apparaturfejl, eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt endvidere, at den konstaterede reaktive arthrit er en sjælden autoimmun reaktion, som blandt flere andre tilstande kan skyldes en bakteriel infektion.

Codan fandt i den forbindelse, at der her er tale om, at betændelsestilstanden i tanden -7 er opstået som følge af grundlidelsen caries og dermed ikke en udefra kommende på-virkning eller en udført behandling. Det var således disse bakterier, som under uheldige omstændigheder med høj grad af sandsynlighed var årsagen til udviklingen af den reaktive arthritis. Da der således er tale om, at det er patientens egen forudbestående tilstand i form af egne bakterier, som har forårsaget den reaktivie arthritis, kan det ikke anerkendes, at der i forbindelse med behandling er en påført skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 6. juli 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er usikkert, om der rent faktisk var en betændelsestilstand ved rodspidserne, idet det af journalen udelukkende fremgår, at der var betændelse i nerven. Selv om der var rodspidsbetændelse, finder nævnet det imidlertid ikke overvejende sandsynligt, at den skyldes den udførte behandling uanset den tætte relation til nerven. Hertil kommer, at den opståede arthrit lige så vel kan skyldes en anden infektion. Der er således i det hele ikke tilvejebragt en overvejende grad af sandsynlighed for, at den opståede arthrit er forårsaget af tandbehandlingen.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.