2307-12

Beskrivelse:

Tab af tand som følge af rodfraktur. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der den 19. juni 2006 havde en løsnet bro fra tanden 2+ til tanden +1. Der blev i den forbindelse installeret et implantat regio 1+. Den 12. marts 2007 blev der cementeret en ny bro fra tanden 2+ til implantat regio +1. Ved kontrol den 22. marts 2010 blev der ikke journaliseret forhold vedrørende broen fra 2+ til +1. Den 10. maj 2010 fremgår det af journalen, at broen fra 2+ til +1 var øm, og at der var opstået mellemrum mellem tænderne 3+ og 2+. Der blev taget røntgen-billeder, som beskrives med intet abnormt. Den 3. juni 2011 blev der foretaget klinisk undersøgelse, og i den forbindelse er der ikke journaliseret forhold vedrørende broen 2+ til +1. Den 5. december 2011 blev der ved klinisk undersøgelse diagnosticeret caries ved bropillen 2+, og broen var løs. Det fremgår endvidere, at tanden 2+ ikke kunne anvendes som bropille længere. Tanden 2+ skal derfor trækkes ud og erstattes med implantat. Derefter skal der laves en ny bro fra 2+ til +1.

Patienten ønsker erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgenbillede dateret den 6. november 208 viser, at broankeret ikke er faglig korrekt tilpasset tanden 2+.

Codan fandt endvidere, at den manglende diagnostik og behandling med overvejende sandsynlighed har medført tab af tanden 2+ og behov for erstatning af denne med implantat.

Codan fandt, at det i den konkrete situation kan lægges til grund, at den erfarne specialist ville have diagnosticeret carieslæsionen tids nok til, at adækvat behandling havde kunnet være iværksat. Derved ville den nu nødvendige behandling med over-vejende sandsynlighed kunne være undgået.

Behandlingen har således ikke levet op til bedste specialiststandard, idet tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige niveau ikke har været bedst muligt under de givne omstændigheder. Under behandlingen af sagen har tandlægekonsulenten vurderet, at det udførte tandlægearbejde ikke har været i overensstemmelse med almindelig god faglig standard, da broen ikke har været udført efter gængse tandlægefaglige principper, idet denne ikke har været tilpasset tanden 2+ korrekt. Spørgsmålet om mangelsansvar har endvidere på baggrund af indsigelser fra den behandlende tandlæge været forelagt to yderligere tandlægekonsulenter, der begge er enige med den første konsulents vurdering.

Patienten er herefter berettiget til den skadesudbedrende behandling for tabet af tanden 2+, og den behandlende tandlæge skal refundere omgørelsesudgiften vedrørende broen, når det endelige behandlingsoverslag er modtaget.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden 4+ mistes som følge af grund-lidelsen rodfraktur, som medfører, at broen gik løs. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på tandlæge professor Klaus Gotfredsen’s bemærkninger i forbindelse med udtrækning af roden 2+, om at tanden mistes som følge af vertikal rodfraktur. Endvidere viser røntgen-billede af 6. oktober 2008, at der dels er spalte mellem krone og roden og dels mellem stiften og roden. Dette er en følge af den vertikale rodfraktur, som har bevirket, at broen er  gået løs og ”faldet ned”.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at antage, at rodfrakturen er forårsaget af, at broen ikke har været korrekt tilpasset.

Nævnet finder således, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1. Retten til den erstatning, som blev tilkendt ved Codans afgørelse, er hermed bortfaldet incl. kravet mod tandlægen. Muligheden for dette udfald af en ankesag blev forklaret i Codans ankevejledning.