Skip to content

2317-12

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Mangelfuld rodbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Mangelfuld rodbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 64-årig kvinde, der den 9. marts 2007 havde tabt fyldningen i tanden -7, som ligeledes var fraktureret. Tanden var angrebet af caries og ved renboringen hos anden tandlæge var der nærmest kontakt til tandnerven. Patienten blev ifølge journalen oplyst om, at tanden formentlig skulle rodbehandles. Den 7. november 2007 blev tanden rodbehandlet og restaureret med krone hos den skadevold-ende tandlæge. Den 20. december 2010 var der gener fra tanden -7, og der blev konstateret en rodspidsbetændelse og totalt tab af knogle på tandens yderside hos anden tandlæge. Det blev anbefalet at trække tanden ud. Den 10. januar 2012 fremstod tanden med et omfattende tab af knogle og under anvendelse af lokalbedøvelse blev tanden udtaget og betændelsesprocessen blev oprenset.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det kan lægges til grund, at behandlingen med opbygning og krone er udført bedst mulig under de givne omstændigheder. Den opståede rodfraktur skyldes dermed ikke tandlægens behandling, men må derimod anses som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning.

Codan fandt derfor, at årsagen til den opståede rodfraktur må søges i det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet nødvendig rodbehandling som følge af forud opstået caries og forudgående destruktion af kronen. Rodfrakturen og dermed tabet af tanden må således henføres som en hændelig om end beklagelig følge til tandens i forvejen svage tilstand, og dermed er der ikke grundlag for erstatning.

Codan fandt endvidere, at der ikke er tilvejebragt dokumentation for, at der i forbindelse med rodbehandlingen skulle være sket en gennembrydning af roden. Tabet af knogle omkring tanden, som det præsenteres på røntgen, har et karakteristisk forløb for rodfrakturer.

Codan fandt således, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed en erstatningsberettigende skade.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at røntgenbillede fra 7. november 2007 viser, at tanden -7 fremstod med betydeligt substanstab, da såvel kronen som den øverste del af roden var helt udhulet med kun en efterladt skal. Tanden -7 var således allerede forud for den udførte krone-behandling udtrækningsmoden og mistes derfor som følge af sin grundlidelse og ikke den udførte kronebehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.