2333-12

Beskrivelse:

Infektion efter knækket rodfil. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig kvinde, der den 22. november 2011 havde en tandbyld ved tanden 6-. Tandbylden blev derfor drænet. Den 28. november 2011 var der på ny opstået en tandbyld, som ligeledes blev drænet. Af journalnotat fra den 1. december 2011 fremgår det, at rodkanalerne var meget forkalkede, hvilket medførte, at flere rodkanalinstrumenter deformeredes og måtte kasseres. Der skete endvidere en afbrækning af et rodkanalinstrument i den fremadvendende rodkanal. Patienten blev derfor henvist til anden tandlæge, men inden da var der igen den 6. december 2011 opstået tandbyld ved tanden, som blev drænet. Hos anden tandlæge blev det den 20. december 2011 forsøgt at fjerne det afbrækkede rodkanalinstrument i den fremadvend-ende rod på tanden 6-. Dette lykkedes imidlertid ikke, da rodkanalinstrumentet knækkede to gange i forsøget på at fjerne dette. Den 29. januar 2012 blev der foretaget mekanisk udrensning af tanden 6- i fire rodkanaler, og den 23. februar 2012 blev rodbehandlingen afsluttet. Den 8. maj 2012 var der igen symptomer fra tanden, og der blev foretaget kirurgisk rodbehandling af den fremadvendende rod på tanden 6-.

Patienten søger nu om erstatning for skaden, kørsel og evt. varig varigt mén samt svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. september 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med bedste specialist-standard på det pågældende område.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af journal og røntgenbilleder, at tandens rodkanaler var stærkt forkalkede, og at det var vanskeligt at foretage mekanisk udrensning af disse på grund af forkalkningen.

Codan fandt således, at det kan lægges til grund, at det er forhold ved tanden (forkalk-ning af rodkanalerne), som var årsag til, at der skete en afbrækning af et rodkanalinstru-ment. Det er journaliseret, at adskillige rodkanalinstrumenter undervejs blev deforme-rede og måtte kasseres. Da det senere blev forsøgt at fjerne rodkanalinstrumentet, knækkede dette to gange, hvilket yderligere indikerer, at rodkanalen har været særdeles snæver og forkalket, idet instrumentet havde kilet sig fast.

Codan fandt tilsvarende ikke, at der er tale om en skade som følge af en apparaturfejl eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt. Codan har herved lagt vægt på, at uanset der er er sket et apparatursvigt, var dette forventeligt under de givne omstændigheder, og der er således ikke årsagssammenhæng mellem de knækkede rodfile og de opståede gener, idet disse var en følge af grundlidelsen.

Codan fandt endvidere, at skaden i form af rodspidsbetændelse med behov for kirurgisk rodbehandling ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. Codan har herved lagt vægt på, at afbrækning af rodkanalinstrumenter sker hyppigere end i 2% af tilfældene, når rodkanalerne er så forkalkede og dermed forsnævrede som i dette tilfælde. De indtrådte gener og behandlingsbehovet herfor er således ikke en følge af det knækkede rodinstrument, men derimod af de eksisterende tandmæssige forhold.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder på baggrund af journalen og røntgenbilleder, at rodkanalerne i tanden 6- var tilkalkede. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at almindelig rodbehandling ikke ville have været muligt at gennemføre. Behovet for kirurgisk rodbehandling er dermed en følge af tandens grundlidelse i form af tilkalkede rodkanaler og ikke en følge af den knækkede rodfil.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår Deres krav om tilbagebetaling af honorar for den udførte rodbehandling skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge. Ved uenighed herom skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for Regionstandlægenævnet, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor De kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor de påklagede behandlinger blev udført.