Skip to content

2342-12

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Infektion efter knækket rodfil. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Infektion efter knækket rodfil. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 74-årig mand, der den 2. november 2011 fik påbegyndt rodbehandling af tanden 6-.  Den 15. november 2011 blev rodbehandlingen færdiggjort, og tanden blev plastfyldt. Der blev taget røntgenbillede, hvor det konstateres, at der er sket en afbrækning af et rodinstrument i en af tandens forreste rodkanaler. Instrumentet sad fastlåst i rodens midterste del. Det blev besluttet at afvente udvikling-en, og da patienten stadig var øm i regio 8,7,6-, blev der ordineret penicillin. Den 16. maj 2012 blev der igen taget røntgenbillede, hvor det konstateres, at der stadig ikke var nogen bedring på 6-. Røntgen viste sandsynligvis også opklaring på mes. radix 6-. Ifølge journalen ønskede patienten ikke tanden behandlet med kirurgisk rodbehandling, da han ved tidligere tandlæge fik den samme tand 5+ behandlet kirurgisk 3 gange. Der planlægges derfor fjernelse af tanden og indsættelse af en implantatbåret krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. september 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at røntgenbilleder før og under rodbehandlingen af tanden 6- viser, at rodkanalerne forinden rodbehandlingen var tilkalkede, hvilket betyder, at rodkanalerne var utilgængelige for tilbundsgående rodbehandling gennem rodkanalerne.

Codan fandt herefter, at det kan lægges til grund, at den opståede rodspidsbetændelse skyldes grundlidelsen tilkalkede og utilgængelige rodkanaler og ikke den udførte behandling.

Codan fandt det derfor sandsynligt, at det – uanset den knækkede rodfil – under alle omstændigheder var nødvendigt at foretage en kirurgisk rodbehandling. Dermed er der ikke sket en skade som følge af behandlingen, og der kan ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Codan fandt i øvrigt anledning til at bemærke, at uanset der havde været tale om en skade i lovens forstand som følge af en knækket rodfil, og altså ikke som her en betænd-else, der opstår som følge af grundlidelsen utilgængelige rodkanaler, ville der som udgangspunkt alene kunne tilkendes erstatning til dækning af udgiften til en kirurgisk rodbehandling. En knækket rodfil i sig selv berettiger således som udgangspunkt ikke til nogen anden form for skadesudbedrende behandling end kirurgisk rodbehandling. Bedst mulig behandling af en rodspidsbetændelse opstået på grund af utilgængelige rodkanaler som følge af et knækket instrument er således en kirurgisk rodbehandling.

Codan fandt derfor, at patienten ville uanset der var sket anerkendelse, ikke kunne få dækket sine udgifter til implantatbehandling, idet tandlægefaglig korrekt behandling i den situation ville have været en kirurgisk rodbehandling, og ved patientens ønske om at få trukket tanden ud, har patienten således ikke overholdt almindelige erstatningsretlige principper om tabsbegrænsningspligt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

vnet finder, at røntgenbilleder viser, at det ville have været muligt at gennemføre en almindelig rodbehandling ved den oprindelige rodbehandling, idet røntgenbillede fra d. 3. november 2011 viser tanden med file til apex. Den knækkede rodfil forhindrer nu, at der kan gennemføres en almindelig rodbehandling. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til kirurgisk rodbehandling, idet det ikke skønnes nødvendigt at trække tanden ud og erstatte den med implantat. I den forbindelse bemærkes det, at der alene kan ydes erstatning til de nødvendige udgifter til udbedring af skaden. Regning efter endt behandling skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

Nævnet finder endvidere, at der efter det foreliggende ikke er grundlag for at tilkende godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.