2313-12

Beskrivelse:

Rodspidsbetændelse efter rodbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der ved kontrol den 30. august 2011 oplyste, at der af og til var spontan smerte, let bankeømhed og kuldefølsomhed ved tanden +4. Tanden +4 skulle derfor observeres for nervebetændelse. Den 1. september 2011 var der sket en forværring af symptomerne, og der blev påbegyndt rodbehandling. I den forbindelse blev det konstateret at tandnerven var død, og at tanden var løsnet af 2. grad. Den 2. september 2011 var der opstået diffus hævelse ved tanden +4, og der blev foretaget mekanisk udrensning forudgået af fastlæggelse af rodmål. Der blev ordineret behandling med penicillin og metronidazol. Den 5. september 2012 var der stadig hæv-else, der dog var aftagende. Der blev igen foretaget mekanisk udrensning. Ved konsulta-tionerne den 6. september, 19. september og 4. oktober 2011 blev der foretaget skylning af rodkanalerne og ilagt calciumhydroxid. Den 10. oktober 2011 patienten blev henvist til specialtandlæge (tandlæge 2) af en øre-næse-halslæge for udredning af odontogen infektion i venstre side af overkæben. Det fremgår i den forbindelse af journalen, at der havde været et langvarigt forløb med rodbehandling af tanden +4 hos den behandlende tandlæge, og at der havde været hævelser på venstre side af ansigtet. Desuden var der trykfølsomhed ud for rodspidsen af +4, og røntgen viste rodbetændelse/ lille cystedan-nelse. Den 19. oktober 2011 blev der foretaget endelig mekanisk udrensning hos den behandlende tandlæge, og det fremgår af journalen, at tanden ikke længere var løs. Den 24. oktober 2011 blev rodbehandlingen afsluttet, og der blev givet information om, at der forelå risiko for kirurgisk rodbehandling, da der ikke er 100% behandlingssucces ved rodbehandlinger. Den 31. oktober 2011 var patienten igen hos specialtandlægen og havde medbragt et panoramarøntgen, som viste rodspidsbetændelse ved tanden +4. Der blev derfor foreslået kirurgisk rodbehandling, alternativt udtagning af tanden, hvilket patienten ønskede at overveje. Den 3. november 2011 var patienten hos en fjerde tand-læge (tandlæge 4), der vurderede, at rodfyldningen af tanden +4 var sufficient med observation for lille rodfyldningsoverskud på den ene rod. Det blev foreslået at observere udviklingen i ca. 1 år. Den 10. november 2011 er det journaliseret hos den behandlende tandlæge, at tanden ikke længere var løsnet, og at der var bedring. Den 11. november 2011 meldte patienten afbud til behandling hos specialtandlægen, og den 18. november 2011 blev der meldt afbud til kirurgisk rodbehandling. Den 22. november 2011 opsøgte patienten en anden tandlæge (tandlæge 3), da der var problemer med tanden +4, da den gav smerter. Patienten oplyste, at hun var bange for, at der var noget mere i vejen, og at det skulle sprede sig. Den 24. november 2011 henvendte patienten sig igen hos tandlæge 3 på grund af smerter i regio +4. Det blev foreslået at foretage kirurgisk rodbehandling eller udtagning af tanden. Patienten ønskede at overveje hvilken tandlæge, der skulle behandle hende. Den 25. november 2011 henvendte patienten sig hos tandlæge 4 igen, da der var opstået symptomer fra tanden. Den 30. november 2011 viste røntgen hos tandlæge 4 rodspidsbetændelse, og tanden var bankeøm/ tyggeøm. Der blev derfor udført kirurgisk rodbehandling. Den 3. januar 2012 ved tandlæge 3 var der stadig smerter fra tanden +4, og der blev givet information om, at der ville gå mellem 3-6 måneder før fuldstændig heling.

Patienten søger nu om erstatning for sine udgifter til behandling af tanden +4 samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. juli 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden +4 er rodbehandlet og rodfyldt ifølge gængse regler, da røntgen-billede viser en rodfyldning, som er tæt og har den længde, som den bør have.

Codan fandt derfor, at komplikationerne i forbindelse med tanden +4 ikke skyldes den udførte behandling, men at disse er en følge af grundlidelsen. Årsagen til dette er, at der ved rodspidserne findes et fint, forgrenet net af små nervekanaler, som udgår tilnærmel-sesvis vinkelret på hovedrodkanalen. Der er derfor ikke muligt at foretage mekanisk udrensning og rodbehandling af disse, og hvis vævet i disse rodkanaler falder hen eller bliver betændt, kan der opstå rodspidsbetændelse. Det er derfor nødvendigt at foretage kirurgisk rodbehandling af ca. 10% af alle tænder, som tidligere er rodbehandlet.

Codan fandt endvidere, at et smerteforløb med betændelse i tandnerven og efterfølgende hævelse er helt normalt og skyldes de bakterier, der er til stede og derved udvikler betændelse (og behovet for rodbehandling af tanden). Efterfølgende smerter og hævelse som følge af rodbehandling er desværre tilsvarende en kendt og forekommende komplikation.

Codan fandt derfor ikke, at patientens gener har årsag i den udførte behandling, men derimod skyldes grundlidelsen og den nødvendige behandling heraf.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at der er tale om en rodbehandling, der ikke er lykkedes, og at generne derfor har årsag i grundlidelsen betændelse og ikke den udførte behandling. Det forhold, at en given behandling – der er udført bedst muligt - ikke lykkes, udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand, ligesom eventuel manglende information heller ikke udgør en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.