2340-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig mand, der den 31. oktober 2009 fik restau-reret tanden +6 med fyldning i komposit plast i 4 af tandens 5 flader. Ifølge journalen var fyldningen tæt på tandnerven. Den 21. november 2009 var der kuldefølsomhed ved forsiden af tanden +6. Den 23. november 2009 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden +6, da der var opstået symptomer på nervebetændelse. Rodbehandlingen blev afsluttet den 14. december 2009. Den 21. december 2009 blev der isat en rodkanalfor-ankret titanium rodstift, og tanden +6 blev restaureret med fyldning i komposit plast. Endvidere blev patienten informeret om nødvendigheden af senere kronebehandling. Den 25. januar 2010 var der ømhed ved tryk på tanden +6, men røntgen viste intet sygeligt ved tandens rodspidser. Den 4. februar 2010 var bankeømheden aftagende ifølge journalen, men der var ømhed ved tygning af hårde fødeemner. Den 23. februar 2010 klagede patienten over dårlig smag samt ømhed ved tygning. Ifølge journalen var den kindvendende del af tandkronen bevægelig, og der var risiko for, at der var opstået brud af roden. Der blev ilagt en midlertidig fyldning, hvilket medførte en bedring. Den 26. februar 2010 havde patienten fortsat dårlig smag ved tygning, og der kunne erkendes brudlinie i bunden af tandens nervekammer. Patienten blev informeret om, at tandens prognose var dårlig, men ønskede at bevare tanden. Den 27. februar 2010 blev tanden på ny restaureret med fyldning i komposit plast. Den 14. juni 2010 var der opstået hævelse foran tanden +6 og der var en tandkødslomme på 8-10 mm. Røntgen viste begyndende opklaring i knoglen omkring +6. Det blev journaliseret, at tandens prognose var tvivlsom på grund af gennembrydningen under nervekammeret. Tanden skulle derfor trækkes ud, hvilket skete operativt den 25. juni 2010.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny tand, efterfølgende vedlige-holdelse af denne samt for generne.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at røntgen dateret den 14. juni 2010 viser, at rodstiften i tandens rodkanal er placeret og dimensioneret tilfredsstillende.

Codan fandt videre, at der ud fra det fremsendte røntgenmateriale ikke er noget, der tyder på en gennembrydning af roden.

Codan fandt derfor, at tanden +6 mistes på grund af en rodfraktur. I den forbindelse vurderes det, at rodbehandlingen og restaureringen med stift og fyldning er udført bedst mulig under de givne omstændigheder. Den opståede rodfraktur har dermed ikke årsag i tandlægens behandling, men kan derimod henføres som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning.

Codan vurderede derfor, at tabet af tanden +6 skyldes det forhold, at tanden +6 uund-gåeligt var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries. Rodbehandlede tænder er sprøde og har en betydelig risiko for fraktur. Udboringen i tanden +6, der var nødvendig for at gennemføre rodbe-handling og den nødvendige stiftindsættelse, svækkede tanden +6 yderligere og øgede risikoen for fraktur, selv om der blev udført en optimal genopbygning og restaurering.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en skade som følge af behandlingen, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 29. august 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +6 mistes som følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf og ikke som følge af den udførte rodbehandling. Det forhold, at Deres tandstatus eventuelt er forringet, er derfor ikke en følge af den udførte behandling. Ifølge tandlægens journal var der den 26. februar 2010 en brudlinie i bunden af tandens nervekammer. Denne brudlinie skyldes ikke tandlægens behandling, men at tanden i forvejen var svækket på grund af caries.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.